Tom og Rita Tiller er nordmænd, og udgangspunktet er i første omgang norske forhold, men med eksempler også fra Sverige og Danmark. Forfatternes udgangspunkt er en dyb respekt for den enkelte elev og et ønske om at skabe det allerbedste læringsrum for hver enkelt.

Den anden dag bruges som en metafor. Udtrykket relaterer til dengang, der kun var skolegang hver anden dag for eleverne på landet. Den skolefrie/anden dag deltog eleverne i lokalsamfundets liv og aktiviteter. Forfatternes pointe er, at det virkelige liv i dag fylder for lidt i skolens hverdag, og at skolen i alt for ringe grad tilgodeser det musiske og legende i tilværelsen. Udtrykket den anden dag bruger forfatterne som symbol for alt det, der ikke har med skolen at gøre, og de argumenterer for, at der må indføres en ny anden dag med impulser fra livet uden for skolen, så der gives større plads til det, der giver mening i de unges liv. Liv og læring skal afbalanceres. Måske en lidt søgt metafor.

Forfatterne gør en del ud af at bruge daginstitutionerne som inspirationskilder med positive eksempler på inddragelse af det musiske og legende.

Jeg er ikke enig i det lidt sorte syn på nutidens skole, jeg synes kommer til udtryk. Og jeg synes, forfatterne bruger eksempler, der er forældede. Det forekommer mig for eksempel underligt, at de beskriver undervisning, der foregår ved docerende foredrag myten om at man lærer ved at sidde og lytte. Den forståelse af undervisning og læring har efter min bedste overbevisning været død længe i Danmark. Jeg er overbevist om, at undervisningen i den danske folkeskole ikke foregår på den måde ret mange steder. Men måske er der større forskel på svenske, norske og danske forhold, end jeg kender til.

Bogen indeholder en omfattende og spændende litteraturliste til yderligere fordybelse, hvilket er en stor kvalitet.

Det er en interessant bog, der vil kunne finde anvendelse i den pædagogiske debat mellem alle, der umiddelbart er interesserede i undervisning og uddannelse.