Pædagogik og etnicitet

Danske og tosprogede børn opfattes i skoler og daginstitutioner ofte som to adskilte øer med det tosprogede personale som eneste bro. Og når talen falder på de etniske minoritetsbørn, ser vi ikke billedet af det enkelte barn, men tænker straks: sprogstimulering, integration og problemer! Forskelligheden ignoreres. Men børnenes forskellige etniske, sociale og sproglige baggrunde kræver naturligvis individuel pædagogisk praksis - som for alle andre børn.

Üzeyir Tirelis bog "Pædagogik og etnicitet" beskæftiger sig med etniske minoritetsgruppers (lærings-)vilkår i uddannelsessammenhænge. Han drøfter komplekse problemstillinger, der kompliceres af, at alt - ikke mindst begrebsanvendelsen inden for området - kan udlægges flertydigt både fagligt og politisk. Med eksempler fra en daginstitution, et pædagogseminarium og den historiske og politiske virkelighed undersøger og diskuterer han kulturmødet i en multikulturel samfundsudvikling og kommer med sin dialogiske pædagogik med bud på alternativ tænkning.

At "Pædagogik og etnicitet" er en redigeret udgave af Üzeyir Tirelis ph.d.-afhandling, fornægter sig ikke. Analyserne og de teoretiske betragtninger er ikke egnet til lidt træt aftenlæsning. Bogen er interessant for studerende og professionelle, der arbejder med etniske minoriteter i forbindelse med uddannelse og samfundsudvikling - men vel at mærke som en debatbog, der i sit indhold og med sit lixtal ligger niveauet over den almene pædagogiks teoretiske opdatering; man skal ville vide mere!