Ups - de nationale test måler ikke så præcist som lovet
"Det handler om at drage fordel af den viden, læreren allerede har, da der jo ikke er særlig stor testmæssigværdi i at stille eleverne en masse opgaver, der ligger meget langt fra deres faglige niveau. Det forbedrer nemlig ikke den statistiske usikkerhed særlig meget. Samtidig tror vi, det kan være med til at øge lærernes anvendelse af testene og skabe en større sammenhæng for dem i mellem deres arbejde og testene", forklarer kontorchef i styrelsen Rasmus Vanggaard Knudsen.
De danske nationale test er såkaldt adaptive test, hvor eleven får spørgsmål fra en kæmpemæssig opgavebank. Afhængig af, hvordan eleven svarer på de første spørgsmål inden for hvert profilområde i testen, udtrækkes nye opgaver med henblik på at ramme et niveau, så eleven til sidst svarer rigtigt på 50 procent af opgaverne.
Tankegangen er, at hvis læreren på forhånd har indplaceret eleven som fx over middel, middel eller under middel i det fag, han eller hun skal testes i, så kan man springe nogle af de første opgaver over og gå hurtigere til opgaver, som ligger tæt på elevens niveau. Dermed kan man opnå en mere præcis måling af elevens niveau på de 45 minutter, der er til rådighed.
Der er i første omgang tale om en analyse.
Men underminerer det ikke testens ide, nemlig målet om fx at fange, at en elev er ordblind, selvom læreren måske ikke har opdaget det?
"Det er vigtigt, at understrege, at det er en analyse, vi vil få lavet. Her vil vi netop undersøge, om der er risiko for, at testen viser forkert, hvis læreren har indplaceret eleven forkert. Først når vi har analysen, er der et grundlag for at vurdere, om det ud fra en samlet vurdering vil være hensigtsmæssigt at indføre det".
Ekstra nationale test på bekostning af naturfagstest
Overvejer model, hvor lærerne selv placerer eleven før testen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.