Artiklen er opdateret kl. 14.20 med en kommentar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, red.
Regeringen vil hæve adgangskravet til det almene tre-årige gymnasium, så man skal have mindst 6 i gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer og i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Men hvad der har fået mindre opmærksomhed i debatten er, at regeringen også vil forenkle adgangskravene.
Det betyder, at hvor man i dag kan komme ind på gymnasiet med et eksamensgennemsnit på 3, hvis man bare har nogle ok standpunktskarakterer at falde tilbage på, så skal man i fremtiden præstere et gennemsnit på 6 ved de afsluttende prøver i 9. klasse.
Som fagbladet Frie Skoler beskriver det, altså reelt en fordobling af eksamenskravet fra 3 til 6. Lærerens bedømmelse af, hvordan eleven klarer fagene i hverdagens undervisning tages på den måde ud af ligningen, så alle elever, der vil sikre sig chancen for studenterhuen med det mørkerøde bånd og de mange muligheder for videreuddannelse, skal præstere i de afgørende minutter ved det grønne bord.
Regeringen har som bekendt lanceret en ny gymnasial uddannelse, epx, der kun kræver en bestået afgangseksamen fra folkeskolen, og dermed mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at karakterræset i folkeskolen vil mindskes.
Men det er professor ved Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson uenig i:
"Det højere karakterkrav er med til at gøre stx og hhx mere eksklusive, og når politikerne sender et så tydeligt signal, så er det meget svært at forestille sig, at det ikke skulle sive ned til både eleverne og deres forældre. Der ligger et helt naturligt ønske fra både elever og forældre om, at man skal bringe sig i en situation, hvor man har mulighed for at vælge sin videre uddannelse", siger hun til Frie Skoler.
Det samme siger forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov:
"Vi kan ikke fjerne den prestige, der ligger i at kunne komme ind et sted, hvor ikke alle kan komme ind", siger hun.
Regitze Flannov undrer sig meget over, at regeringen med sit nye ungdomsuddannelsesudspil skruer op for alt det, som alle ellers tilsyneladende er enige om, at der skal skrues ned for – nemlig high stakes test, altså prøver, hvor der er så meget på spil, at det påvirker både undervisningen og elevernes trivsel.
DLF: Folkeskolen skal ikke være en eksamensskole
Danmarks Lærerforening har for nylig formuleret en klar politik for en ny og bedre afslutning af folkeskoletiden, hvor foreningen ønsker at komme af med de klassiske prøver til fordel for en bredere, mere helhedsorienteret lærerevaluering af elevens faglige niveau, fremfor et tal, der siger noget om deres præstation "i 20 minutter på vej ud ad døren", som Regitze Flannov udtrykker det.
"Folkeskolen skal ikke være en eksamensskole. Det er en grundskole, en dannelsesinstitution, hvorfra det er meningen, at alle skal videre på en ungdomsuddannelse", fremhæver hun.
Hun anerkender, at alle ikke skal det samme efter folkeskolen. Men det, Lærerforeningen foreslår, er foruden et mere helhedsorienteret bedømmelse også mere vejledning:
"Eleverne skal have en bedømmelse af deres faglige niveau og en god vejledning henimod at kunne tage en oplyst beslutning for sig selv. Det følger oven på, at vi skal have implementeret en anden måde at evaluere og bedømme eleverne på, som det blev aftalt allerede ved et forlig i 2021", påpeger hun.
"Adgangsbegrænsning via eksamenskarakterer vil være at fastholde noget, vi gerne vil væk fra", siger Regitze Flannov.
Hun påpeger, at de eksisterende afgangsprøver også er en barriere i forhold til at skabe nye, mere frie og varierede planer for fagene.
"Man har også netop nedsat en ekspertgruppe, der skal se på, hvordan vi skaber prøver, der ikke er normerende for undervisningen, og som ikke er high stakes og altafgørende for elevernes fremtid, netop fordi eksamenspresset går ud over både elevernes trivsel og lærernes mulighed for at lave god undervisning".
Tesfaye: Epx holder alle døre åbne
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye peger på, at ministeriet har beregnet, at det nye epx-gymnasium vil betydem at op imod 10.000 flere unge vil komme på gymnasiet i fremtiden.
”I dag skal man typisk have 5 i karaktergennemsnit for at komme ind på gymnasiet. Men i fremtiden vil alle unge der har bestået folkeskolens afgangsprøve have krav på at blive optaget på epx", siger han i en skriftlig kommentar.
"Og epx holder alle døre til videre uddannelse åbne. Hvis en epx-elev gerne vil på universitetet, er der også mulighed for at vælge en udvidet fagpakke, der åbner for dette. Dermed bliver karaktererne ikke afgørende for, hvilken skole du kan starte på. Og dermed afskærer man sig netop ikke fra nogle videre uddannelsesmuligheder allerede efter 9. klasse. Og jeg synes, vi skal passe på med at sætte lighedstegn mellem karakterkrav og kvaliteten af uddannelse. Vi vil skave et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium, der har højkvalitets undervisning og er så attraktivt, at mange unge vil søge det".
Overset del af regeringsudspil: ‘Forenkling’ af gymnasiekrav øger eksamenspresset i 9.
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.