Overgange er svære for børn og unge med handicap

Handicapenheden i Servicestyrelsen beskriver i rapporten 'De svære overgange' fem situationer som særligt problematiske:

- De første møder med systemet

- Fra daginstitution til grundskole

- Fra grundskole til ungdomsuddannelse

- Overgangen ved det 18. år og til voksenliv

- Overgange og koordinering mellem forskellige sektorer og systemer.

Unge mangler information

Unge er en overset målgruppe, når det gælder information og vejledning i forbindelse med overgange. Rapporten påpeger, at der stort set ikke findes informationsmateriale, som er målrettet unge med kommunikative eller kognitive funktionsnedsættelser, og det betyder, at mange oplever store problemer både i forbindelse med uddannelsesvalg, omkring det 18. år og i forbindelse med at skulle flytte hjemmefra.

Behovet for information er også stort hos forældre til børn med handicap. Selv familier, som grundlæggende er godt tilfredse med den offentlige service, fremhæver, at de har brug for yderligere information.

"Det er bemærkelsesværdigt, at materialet til forældre til børn med handicap i høj grad fokuserer på lovgivningens muligheder og kun i mindre grad beskæftiger sig med 'blødere' emner, herunder råd om hverdagens problemstillinger. Det til trods for at netop information og erfaringsudveksling omkring 'hverdagslivets udfordringer' tillægges stor betydning af målgrupperne", skriver rapportens forfattere, konsulenterne Henriette Holmskov og Marie Louise Knigge fra Servicestyrelsen.

Det halter også for de professionelle

Materialet til professionelle er primært målrettet sagsbehandlere, men med en enkelt undtagelse fokuserer det ikke specifikt på overgangsproblemer. Der findes heller ikke materialer til medarbejdere på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller UU-vejledere, som forholder sig til de konkrete problemstillinger, der kan opstå, når der skal ydes støtte og rådgivning til unge med handicap og til forældre til børn med handicap.

"Det eksisterende informationsmateriale er hovedsageligt udarbejdet af handicaporganisationer og videnscentre og er målrettet relativt afgrænsede handicapgrupper. Andre målgrupper har næppe kendskab til materialet, uanset at der er tale om problemstillinger af mere almen karakter", skriver de to konsulenter.

Øget ansvar en enorm omvæltning

Den væsentligste forskel på overgangsproblematikker i barndommen kontra ungdommen er forældrenes rolle. Så længe der er tale om et barn med handicap, vil det være forældrene, som i samarbejde med fagpersoner træffer beslutninger og koordinerer diverse overgange, konstaterer rapporten.

"Det ændrer sig - eller bør ændre sig - mærkbart, når barnet bliver et ungt menneske. Unge med handicap har - i lighed med andre unge - krav på at blive inddraget og træffe beslutninger om eget liv. Der er imidlertid mange - både blandt de unge selv, deres forældre og fagpersoner - som påpeger, at de unge ikke bliver vejledt tilstrækkeligt til selv at kunne påtage sig opgaven og ansvaret for at træffe beslutninger. Derfor oplever mange unge det som en enorm omvæltning at blive 18 år - med alt hvad det indebærer af øget ansvar og forventninger om overblik og beslutsomhed fra alle sider", hedder det i rapporten fra Servicestyrelsen.