Skolerne i Aabenraa er som i mange andre af landets byer under pres. Presset i det sønderjyske har ført til at 12 lærere har fået en fyreseddel, mens 14 andre efter sommerferien skal arbejde på en ny skole. Derudover skal omkring 15 lærere på pension.
Nedskæringerne i antallet af lærere kommer i halen på tidligere års fyringer af over 100 lærere et stort antal i et skolevæsen, der nu har omkring 500 lærere ansat.
Årsagen er økonomi - på den ene side besparelser via en ny skolestruktur, men der er også en række skoler, der har brugt flere penge end de havde lov til i forhold til budgetterne. Kommunen indførte decentrale budgetter i 2007, og fra 2010 er skolerne begyndt at tilbagebetale det overforbrug, de måtte have.
I 2010 blev der ifølge kommunen brugt 18 millioner kroner for meget. I 2011 var det tal nede på 13 millioner kroner, mens de 13 millioner efter dette skoleår skulle være nede på 5- 6 millioner kroner.
Skolechef Lars Svenson vurderer at halvdelen af de 12 fyringer skyldes overforbrug.
Forvaltningstrend: Skolerne må selv betale
'Kald en skovl en skovl' De lokale lærere har oplevet at arbejde i en kommune, hvor der blev skåret kraftigt, samtidig med at der blev talt om, at Aabenraas skolevæsen blev udviklet.
Det har fået den lokale lærerkreds til at opfordre kommunen til fortælle borgerne, at der lige nu foregår besparelser og ikke udvikling på kommunens skoler - de vil have at kommunen kalder en skovl for en skovl:
"Vi er uendeligt trætte af, at man samtidig med, at der er blevet 100 lærere færre i løbet af tre år og stort set de samme børn, kalder det kvalitetsudvikling af skolen. For hvad er det, de 100 lærere har lavet?", spørger kredsformand i Aabenraa Lærerkreds, Claus Lund-Olesen.
"Vi kalder det 'Skolen i Besparelse' - ikke 'Skolen i Bevægelse'"
Indført med besparelser Skolechef Lars Svenson fortæller, at der har været sammenfald mellem inklusionsindsatsen og besparelser.
"Der er ingen tvivl om, at inklusion er indført samtidig med at der er sket en besparelse på 6,5 millioner kroner. Og det er aldrig en god start på et udviklingsprojekt, at der samtidig sker besparelser", siger Lars Svenson til folkeskolen.dk. Han fortæller dog, at der siden er blevet bevilget først tre en halv million og herefter yderligere tre millioner kroner til efteruddannelse af kommunens lærere.
Overforbrug og besparelser udløser fyringer i Aabenraa
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.