Seniorbonus blev indført ved overenskomsten i 2008 ved hjælp af 3-parts midler. I dag er Regionernes Lønnings og Takstnævn (RTLN), som forhandler vilkår for regionerne og KTO som forhandler for de ansatte i regionerne blevet enige om at finde midler til at videreføre ordningen. Parterne er også blevet enige om forbedringer for arbejdsmiljørepræsentanter og nogle smidigere rammer for samarbejdet mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter.
Resultaterne er indgået under forudsætning af, at der opnås et samlet KTO-forlig.
"Der er nu enighed om at gøre retten til seniorbonus permanent. Vi har også smidiggjort rammerne for samarbejdet mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter i regionerne. Endelig har vi aftalt, at der i den enkelte region skal indgås
forhåndsaftaler om honorering af arbejdsmiljørepræsentanter. Det er jeg godt tilfreds med. Med dagens resultat har vi lagt en vanskelig knast i forhandlinger bag os og dermed
kan vi nu rette fokus mod det afsluttende forhandlingsmøde, som finder sted den 25. februar. Her skal vi blandt andet forhandle løn, tryghed, og barsel", siger formand for KTO Anders Bondo Christensen.
Parterne blev også enige om, at foretage en kortlægning af eksisterende forsikringsordninger i de enkelte regioner for at få mere klarhed over retstilstanden for de medarbejdere, som dør eller kommer til skade, når de er på arbejde.
Overenskomst: Ansatte i regionerne er sikret seniorbonus
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.