Forhandlerne for 566.000 kommunalt ansatte og forhandlerne fra kommunerne blev enige på flere punkter. Delforliget skal indgå i den samlede overenskomst. Det betyder, at det kun bliver gældende, hvis overenskomsten bliver vedtaget.

Ifølge aftalten stiger lønnen for lærere og andre kommunalt ansatte til og med løntrin 45 med ét trin fra 1. april 2005. Ansatte på løntrin 46 eller højere får et tillæg på godt 1,5 procent. En lærer på slutløn får således cirka 5.500 flere kroner om året og kan gå på pension fra et højere løntrin end i dag.

"Det er et godt resultat, som jeg mener, at vi i høj grad kan være tilfredse med Det signalerer, at begge parter vil lave et resultat", siger formand for DLF Anders Bondo Christensen, som håber, at den gode stemning ved forhandlingsbordet kan være med til at sætte gang i de særlige forhandlinger på lærerområdet.

Hvis der lokalt er sket forhøjelser, stiger lønnen alligevel med et trin. Det betyder eksempelvis, at de steder, hvor begyndelseslønnen er løntrin 27, vil lærerne i fremtiden begynde på løntrin 28.

Der sker også forbedringer af barselsreglerne. I dag går barslende kvinder glip af pensionsopsparing i den del af barselsorloven, hvor de ikke får løn. Nu er parterne blevet enige om, at arbejdsgiverne skal indbetale pensionsbidrag i hele perioden. Også de lærere, der har børnepasningsorlov tilbage, vil få indbetalt pension, når de går på orlov. Den nye aftale gælder fra 1. oktober 2005.

Det er stadig kvinderne, der oftest holder den ulønnede barsel. Derfor har KTO rejst kravet for at sikre en større ligestilling mellem mænd og kvinder.

Find Folkeskolens artikler, netnyheder fra folkeskolen.dk, overenskomstkrav med mere via links'ne til højre.

Mini-overenskomstleksikon

KTO står for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. KTO er forhandlingsfællesskab for cirka 566.000 ansatte i amter og kommuner. KTO forhandler med de kommunale arbejdsgivere om eksempelvis de generelle lønstigninger og pensionsforhold. De ansattes organisationer er medlemmer af KTO, der har 55 medlemsorganisationer. Folkeskolelærerne er medlemmer af KTO via Lærernes Centralorganisation (LC). www.kto.dk

FTF står for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og er den hovedorganisation, som Danmarks Lærerforening tilhører. De andre hovedorganisationer hedder Akademikernes Centralorganisation (AC) og Landsorganisationen i Danmark (LO). FTF er en partipolitisk uafhængig organisation for 450.000 medlemmer i mere end 100 forskellige fagforeninger og forbund. DLF er medlem af FTF-K, den sektion af FTF, som organiserer de kommunalt ansatte. Formanden for FTF-K er Anders Bondo Christensen. www.ftf.dk

LC står for Lærernes Centralorganisation. Her er 11 forskellige faglige foreninger, hvoraf den største er Danmarks Lærerforening. Københavns Lærerforening og Frie Grundskolers Lærerforening er blandt de øvrige medlemsorganisationer. Det er LC, der står for organisationsforhandlingerne for lærere, for eksempel arbejdstidsaftalen og et nyt lønsystem, mens KTO forhandler de mere generelle forhold. www.lc.dk

Den omvendte forhandlingsmodel

For første gang forsøger parterne at forhandle efter en ny model. Før begyndte man med de centrale forhandlinger og satte her penge af til organisationerners forhandlinger. I den nye omvendte forhandlingsmodel vil det være de enkelte organisationer, der indleder og så vidt muligt afslutter deres forhandlinger, før de tværgående KTO-forhandlinger går i gang. Samtidig vil der være en større mulig vifte af forhandlingsemner for organisationerne end tidligere.

Tidsplan for forhandlingerne:

1. oktober 2004 KTOs krav udtages

5. oktober 2004 KTOs krav og organisationernes krav udveksles mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

8. oktober 2004 Lærernes Centralorganisation har første forhandlingsmøde med arbejdsgiverne fra amter og kommuner.

3. december 2004 KTO-forhandlinger indledes

18. februar 2004 KTO-forhandlinger afsluttes

28. februar 2005 Organisationesforhandliner afsluttes.

31.marts 2005 Overenskomsten fra 2002 udløber

Arbejdstidsaftaler over tid

Før 1993:

Lærerne var ansat i kommunen, men efter statslige regler som tjenestemænd.

Lærerne havde en ugenorm. Da arbejdstiden blev sat ned til 37 timer om ugen, var ugenormen 24,43 timer. Det betød, at 24 rene timer (af 45 minutter) i skemaet var undertid, mens 25 timer var overtid.

Man fik dengang reduceret sin skematid, hvis man rettede opgaver i 9.-10. klasse, som klasselærer havde rådgivning i 7.-10. klasse, underviste i hjemkundskab eller stod for specialundervisning og skoleledelse.

Ud over at tilrettelægge og planlægge arbejdstiden var lærerne forpligtet til at varetage kontakten til forældrene og deltage i lærermøder, skoleårets planlægning, sociale opgaver med elever og alle former for prøver.

U-F-Ø-tid:

I 1993 gik lærerne over til, at en undervisningstime (U) udløste en forberedelsestime (F). En forberedelsestime skulle bruges til at planlægge timen og efterbehandle den. Heri også bedømme elevernes arbejde. Pauser og frikvarterer var med i den ene time.

Alle klasselærere fik 75 timer om året til at løse opgaver i forbindelse med den enkelte klasse.

Alle øvrige opgaver (Ø) skulle afregnes konkret.

1993-1995 fik alle lærere årligt 100 timer til en række uforudsete arbejdsopgaver. I 1995 blev puljen ændret til 70 timer og lidt færre opgaver.

Det skulle aftales, hvor meget tid der skulle bruges til den enkelte opgave. Hvis det ikke skete, skulle der afsættes tid til opgaven på mødeplanen sammen med undervisningstimerne.

Den nuværende aftale:

Aftalen har Danmarks Lærerforening opsagt den 1. august 2004.

Aftalen giver alle lærere 375 timer om året til individuel forberedelse, efterbehandling samt løbende forældrehenvendelser.

Alle skoler skal i gennemsnit per lærer bruge 155 timer til ekstra forberedelse til lærere med mange timer, lærersamarbejde og skoleudvikling.

Alle klasselærere får fortsat 75 timer.

Alle opgaver afregnes konkret. Hvis tillidsrepræsentanten og skolelederen kan blive enige, kan hele eller dele af lærernes arbejdstid aftales som en helhedsaftale, hvilket betyder, at lærerne får et vist antal timer til alle opgaver og derfra selv styrer tiden. Alle opgaver, der ikke er sat klart defineret tid af til, skal være aftalt enten i en helhedsaftale eller på mødeplan.