Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Over 6.000 børn bliver væk fra skole i mindst 20 dage

6.300 skoleelever havde i otte måneder af skoleåret 2006/2007 et ulovligt fravær på over 20 dage. Cirka 500 elever var væk i mere end halvdelen af undervisningstiden. Oveni kommer fravær på grund af sygdom og fravær med skolens tilladelse.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
1. april 2008, kl. 10:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tallene fremgår af en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet. Ifølge skolelederne er der især tale om elever på de ældste klassetrin og om elever med komplekse sociale og personlige problemer.

Rapporten om langvarigt ulovligt fravær i folkeskolen

Undersøgelsen viser, at skolerne er opmærksomme på fraværet, og at de reagerer over for elever, der giver anledning til bekymring. Ifølge skolelederne har skolen mange virkemidler i form af specialpædagogisk støtte og rådgivning, men der kan opstå problemer, hvis der er ventetid på at inddrage eksterne parter til udredning af problemerne – eller hvis der er behov for andre skoletilbud.

Undersøgelsen viser desuden, at der er sammenhæng mellem et godt samarbejde mellem skole og sociale myndigheder og et lavt omfang af ulovligt fravær. Det peger på det hensigtsmæssige i at have et beredskab for skolens samarbejde med de sociale myndigheder.

"Der er tale om unge, der kæmper med en lang række problemer, som ikke kan løses isoleret af skolen. Derfor skal vi blive bedre til i fællesskab at tage hånd om de unge", siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Samarbejdet skal også være bedre på centralt plan

Bertel Haarder opfordrer skolemyndighederne og de sociale myndigheder i kommunerne til at øge samarbejdet om de unge. Selv vil han tage initiativ til at intensivere dialogen på det centrale plan.

"Flere undersøgelser har peget på styrken, men også på vanskelighederne ved at samarbejde på tværs af sektorerne. Jeg vil derfor tage initiativ til, at Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening sætter sig sammen for at finde ud af, hvad vi kan gøre for at skabe en bedre sammenhæng mellem elevens skolegang og den sociale indsats", siger Bertel Haarder.

Børn uden skolegang kræver helhedstænkning

Det kommer ikke som nogen overraskelse for Socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen, at mange børn ikke er en del af

skolehverdagen.

"Men jeg er da en smule chokeret over, at det er så mange. Mange af dem, vi er i kontakt med, har alt for længe fået lov til at være fraværende fra skolen. Og for de børn gælder det jo, at de ikke har en kinamands chance for at komme videre i livet, med mindre de går i skole og får de faglige kompetencer i orden", siger Benny Andersen og tilføjer, at overordnet set lyder det fornuftigt, at undervisningsministeren nu lægger op til et mere formaliseret og tæt samarbejde mellem for eksempel skolerne og socialforvaltningerne.

Socialpædagogerne lavede sidste år en undersøgelse, som viste, at mere end ti procent af de børn og unge, der havner på landets sikrede institutioner, enten ingen regelmæssig skolegang havde haft eller var droppet ud af skolen i løbet af de første seks skoleår.

"Det fremgår jo helt tydeligt af Undervisningsministeriets rapport, at der skal tænkes i helhed og samarbejde mellem skole og socialforvaltning, hvis vi skal samle de børn og unge op, der gennem længere perioder ikke har været i skole", siger Benny Andersen.

Socialpædagogerne har forslået, at der oprettes resursecentre i kommunerne, hvor man kan samle og udnytte viden.

"Man kunne forestille sig, at der her bliver lavet en helhedsplan for, hvordan man holder børnene fast på sporet i skolen. Eventuelt via en socialpædagog, der følger og henter barnet og hjælper med sådan noget som lektielæsning og fritidsaktiviteter", siger Benny Andersen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Over 6.000 børn bliver væk fra skole i mindst 20 dage

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS