Her er en let og spændende bog for elever fra sidst i 2. klasse og for specialundervisningselever.
Hjørdis Varmer kan både fortælle en historie og skrive let. Lixtallet er 7, satsen er Times, og teksten er sat i overskuelige enheder med korte linjer og mange afsnit. Fortællingen er glimrende illustreret i sort-hvid.
Oskar overværer et røveri i den bank, hvor hans far arbejder. Det lykkes ham at slippe væk og slå alarm. Røverne søger tilflugt i Oskars hus, hvor hans mor er alene hjemme. Ved hjælp af en gøende hund jager Oskar og hans ven røverne på flugt. Bagefter finder de en hue, som røverne har tabt. Huen bruger politiet til at opspore røverne. Slutningen er dramatisk.
Bogen anbefales til dansk og specialundervisning.
Oskar og bank-røverne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.