Orm får en ven

Det er dejligt at have en ven, lyder udgangsreplikken i Ida Jessens historie om den ensomme orm, der bliver delt i to i plæneklipperen. De to halvdele møder hinanden, og de fordriver hinandens ensomhed og bliver venner.

Hanne Bartholin har med enkel streg og god udnyttelse af billedets samspil med papirets hvidhed skabt et univers, der er lige så overfladenydeligt som historien, men som også mere end antyder, at der er flere lag i denne fortælling. Hun fører læseren fra græsplænens grønne pænhed over plæneklipperhusets sorte destruktion til venskabsmødets blodrøde fryd og fare.

At bogen ikke blot er en mainstream-historie om, at det er ondt at være ensom og godt at være venner, fornemmer man allerede i bogens titel: "Orm får en ven". Ja, og så får en ven orm. Der er noget, der gnaver.

Denne fornemmelse får man bekræftet, når man læser bogen for småbørn, og ens etiske og pædagogiske habitus konfronteres med spørgsmål som: "Skal vi gå ud og hakke orm over, så de kan få venner?"

Dette er en modig lille billedbog, som har så mange lag i sig, at den kan anvendes på alle klassetrin.