Orlando og de andre

Namibia, Ghana, Filippinerne, Zambia, Nicaragua, Vietnam og Sydafrika får vi lov til at kigge ind i via henholdsvis Michael, Amina, Orlando, Elsa, Enrico, Mang og Bogané. De syv børn er mellem syv og ti år gamle - og er dermed jævnaldrende med de danske børn, der er målgruppe for bogen.

Der er en letlæst og konkret historie fra hvert land, illustreret med godt valgte farvefotos. Enkelte af historierne har disse tankespring, som ofte ses i handlingen i letlæsningstekster, og som får én til at takke alle højere magter for at være blevet læser. Tænk både at have bøvl med koden og bavl med meningen.

Historierne følges dernæst op af en 'ved du, at . . .'-side med overraskende og ret tilfældige oplysninger, hvoraf man nok skal blive ramt af én. Altså et skud oplysninger med spredehagl som forudsætter solid opbakning, når interessen er vakt, hvis der skal komme pletskud ud af det.

Endelig afsluttes hvert afsnit med en eller to beskrivelser af lokale foreteelser set i børnehøjde, for eksempel lege. I et par af afsnittene er der sammenhæng mellem den lokale histories handling og de beskrivende afsnit. Og det virker ganske godt!

'Ved du, at . . .'-siderne og lokalbeskrivelserne er illustreret i stregtegninger, som i og for sig er illustrative nok, men som også rummer denne pænhed, der i højere grad signalerer politisk korrekthed end hverdagens sanselighed.

Midteropslaget i bogen er udformet som et folde ud-opslag, der indeholder et spil. Selv om spillet aktiverer og får spillerne til at samle sig om bogens historier, synes jeg, at ulempen ved sådan et stift folde ud-monstrum i en bog er større end udbyttet af spillet. Alt i alt må man sige, at bogen kan fungere som en inspirator til at søge videre på skolebibliotekets hylder, og til den lave pris af 40 kroner vælter den ikke budgettet. Men både i pris og i tilrettelæggelse er den typisk en bog, som er båret af tilskudsmidler, og derfor savner den den karskhed, som præger det liv, dens syv børn lever.