Bogen er bevægende uden at kamme over. Niårige Kasper er uhelbredeligt syg af kræft. Hans storesøster Louise er bogens jeg-fortæller. Familien har det vanskeligt, men sammen opbygger de to børn et fantasiunivers, hvor Kasper som den udvalgte skal redde planeten Solar fra det onde væsen Morfeus.
De to historier er elegant sammenvævede. Fantasien giver børnene en mulighed for at klare det alt for svære og at tackle det unævnelige. Det er en fin skildring af vanskeligt stof, og fantasihistorien vil nok tiltale de 8-12-årige, selvom de ældste måske vil være mere optagede af, hvordan det går med familien i virkeligheden. Og bogen efterlader ikke læserne helt forladte. Der er trøst at hente. For Kasper har sikkert et liv efter døden på planeten Solar, og familien kommer trods alt videre, selvom savnet er stort.
Orions Bælte
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.