Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Organisationer holdt uden for bestyrelser

Talrige borgmestre samt direktører og chefer fra erhvervslivet er der fundet plads til, men medarbejdernes organisationer er ikke kommet med i de midlertidige bestyrelser for de otte nye professionshøjskoler.

Jan Kaare
Start debatten
30. august 2007, kl. 12:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er en kæmpe skuffelse", siger John Illum, konstitueret formand for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening. "Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd havde satset voldsomt på at indstille to til hver bestyrelse, men ingen af dem er med på listen. Undervisningsministeren har i stedet udpeget alle mulige andre".

Det kommer ikke bag på John Illum, at Bertel Haarder har fravalgt organisationerne.

"Ministeren har fra starten slået på, at der var behov for professionelle bestyrelser, der ligner dem, vi ser alle andre steder. Jeg tager det som et udtryk for, at han opfatter demokrati som hæmmende. Den brede debat og indflydelse, der hidtil har været på professionernes uddannelse, skal reduceres."

At organisationerne er holdt udenfor kan få den konsekvens, at de ikke får indflydelse på vedtægterne og nedsættelsen af de permanente bestyrelser.

"Det kan føre til en skæv sammensætning. Vores indflydelse kan på sigt blive reduceret til at indgå i udvalgene for de enkelte uddannelser samt i repræsentantskaberne. Det sidste bliver kun tilfældet, hvis de midlertidige bestyrelser beslutter sig for at nedsætte dem", siger John Illum.

Resultatet kan blive en udsultning af læreruddannelsen

"Bestyrelserne bestemmer over budgetterne og de penge, der udbetales til lærerstuderende, skal ikke nødvendigvis gå til seminarierne. Man kan for eksempel godt bruge nogle af midlerne til at lave nye uddannelser til det private erhvervsliv", siger John Illum.

Fra CVU'erne (Centre for Videregående Uddannelser) er der ifølge udvalgsformanden erfaring for, at perspektivet nemt bliver flyttet væk fra grunduddannelserne.

De nye professionshøjskoler omfatter 22 CVU'er og seminarier.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Organisationer holdt uden for bestyrelser

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS