'Min dreng er ordblind', siger forældre; og af og til passer det. Selv om ordet 'ordblind' i hverdagens sprog bruges langt ud over sin bærekraft, er - i hvert fald - et par procent eller lidt flere dyslektikere, og i alle tilfælde har forældre så brug for seriøs og præcis information: 'Hvorfor er min dreng ordblind?', 'Hvad gør skolen?', 'Hvad kan vi selv gøre?'. Blandt andet det giver pjecen (der er en bog) redelige og forståelige svar på.
Bogens informationer er gode, sproget er godt, men opsætningen ikke særlig letlæselig - for lange linjer og for kompakte afsnit. For lærere er bogen ikke blot god, men ideel; her kan man på få sider få god information. Der mangler et stikordsregister - og så i en opslagsbog! - Det må dukke op i næste udgave, hvor bogen også skal have ryg, så den ikke forsvinder ind bag andre bøger i reolen.
Forfattergruppen er kompetent; det lyser ud af hver eneste side i bogen. Her er bogen, hvor der ikke altid siges 'Sådan og sådan!', men af og til 'Måske' og 'Det ved vi endnu ikke'. Bogen er rørende billig og kan i øvrigt også fås på lydbånd.
Ordblindhed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.