Opsagt lærer i opråb til forældre: Jeg er oprigtigt bekymret for jeres børn

"Jeg er en af de lærere, der netop er blevet fyret i en nordjysk kommune. Jeg skriver ikke for at få medlidenhed. Jeg skriver, fordi jeg er oprigtigt bekymret - ikke for mig selv, men for jeres børn”.

Sådan begynder et læserbrev fra lærer Peter Lundsgaard, som har været trykt i Nordjyske.

Han har været folkeskolelærer i Nordjylland i 25 år.

”Jeg har set det indefra: Hvordan presset på folkeskolen er blevet større år for år. Hvordan støtten til børn med særlige behov er blevet mindre. Hvordan lærere og pædagoger hver dag har kæmpet for at få alle børn med, men med færre og færre ressourcer”.

Peter Lundsgaard har netop fået en opsigelse. Økonomien i Frederikshavn Kommune er presset, og derfor må man vinke farvel til ham på skolen.

”Nu er det, der ikke måtte ske, sket igen. Kommunens økonomi er så dårlig, at man igen har valgt at skære netop dér, hvor det gør mest ondt: hos børnene. Man fyrer lærere og pædagoger - de mennesker, der er tættest på eleverne, og som kender deres behov, styrker og udfordringer”, skriver han.

Til Folkeskolen forklarer han, hvordan det gør ondt på ham, at han efter sommerferien skal overlevere sin 5.-klasse til en ny klasselærer.

”Jeg er enormt ked af det på mine elevers vegne. De har haft fire klasselærere på seks år”, siger han. ”Jeg har skrevet læserbrevet, fordi jeg er så frustreret over, at der er kolleger, der ryger i svinget, når der skal spares, og dem, der er tilbage bare skal løbe hurtigere. Det går ud over børnene, og nu er det også gået ud over mig”, siger han.

Minimumsnormeringer i dagtilbud rammer skoler

Det er ikke enestående i Frederikshavn Kommune, at presset økonomi fører til, at lærere mister deres job eller at stillinger forsvinder, når lærere går på pension, fortæller formand for Lærerkreds Nord Tom Kjærgaard Nielsen.

”Elevtallet falder hvert år, og derudover er der dårlig økonomi, så selv om elevtallet falder, så falder antallet af lærere hurtigere, og det har det gjort over en tiårig periode”, siger Tom Kjærgaard Nielsen.

Han mener, at det primære problem er, at der er kontinuerlige besparelser på det samlede skoleområde i Frederikshavn Kommune. Det presser også økonomien, at flere elever bliver visiteret til specialområdet, og der derfor er færre resurser til eleverne på almenområdet.

”Det er det samme over hele landet, og det går ud over undervisningen”, siger han.

Han mener dog, at der i Frederikshavn Kommune er en særlig stor udfordring, fordi kommunen laver urealistiske budgetter på børne- og familieområdet.

”Der kommer altid underskud, så skal de løbende finde pengene på børneområdet. De kan ikke finde dem på daginstitutionerne, for der er minimumsnormeringer, så det er skolen, der står for skud”, siger Tom Kjærgaard Nielsen.  ”Der sker igen og igen besparelser ved tilbageholdenhed i løbet af skoleåret. Det er besparelser, der ikke er en del af den årlige budgetproces i kommunen og derfor ikke får den samme opmærksomhed i offentligheden. Den økonomiske ramme for skoleområdet, der vedtages i kommunens budget i oktober, bliver simpelthen reduceret efterfølgende”.

Formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune Christina Lykke Eriksen (SF) er enig med Tom Kjærgaard Nielsen.

"Det er uhensigtsmæssigt, at vi ikke har realistiske budgetter. Vi har færre børn, men vi har flere børn med særlige behov, så vi må tilpasse, for at overholde budgettet", siger hun.

Hun mener også, at skolen står for skud, fordi der er andre steder, som er omkostningstunge.

"Minimumsnormeringerne på daginstitutionerne og store udgifter på familieområdet gør, at der skal findes meget på skolerne. Det er uhensigtsmæssigt for både elever og lærere".

Hun ville ønske, at det var muligt at indføre noget på skolerne, der kunne give samme økonomiske tryghed, som minimumsnormeringer på daginstitutionerne har gjort.

"Minimumsnormeringerne har betydet, at man kan forsvare, at der skal tilføres penge til daginstitutionerne, men det går altså ud over skolerne. Man kan ikke på samme måde kræve minimumsnormeringer i skolerne, men man kunne have et klasseloft eller krav om to voksne", siger Christina Lykke Eriksen.

Få lærerjob i Nordjylland

For 57-årige Peter Lundsgaard betyder besparelserne, at han fra november ikke længere har et lærerjob. Lige nu har han stadig sin klasse, men ved ikke helt, hvordan hans skema kommer til at se ud fra august til november, hvor ansættelsen stopper. Lige nu kører han rundt til skoler i området med sit cv. Han mener, at han ville have bedre chancer for at være i job, hvis han ”rykkede teltpælene op og flyttede til Sjælland”.

Tom Kjærgaard giver ham ret. Det er svært at få et lærerjob i Nordjylland.

”Det er svært for ham, og det er også svært for de unge. Der er stillingsnedgang i Hjørring og Frederikshavn, så det er vanskeligt at finde et job. Der er bare ikke de 20-30 opslåede stillinger, der burde være i maj-juni”, siger han.

Peter Lundsgaard håber, at hans opråb får forældrene til at kræve, at politikerne griber ind, så nedskæringerne i lærerstaben i det nordjyske stopper.

”Vi lærere og pædagoger har råbt op i årevis. Nu håber jeg, at forældrene også vil gøre det”, siger han og tilføjer:  ”Vi har brug for en folkeskole, hvor der er tid til alle børn. Hvor inklusion betyder reel støtte, ikke besparelser forklædt som idealer. Og vi har brug for, at kommunerne og staten begynder at prioritere børns trivsel og læring først”.

Peter Lundsgaard er fortrøstningsfuld på sine egne vegne.

”Jeg er ikke færdig med at være lærer. Jeg elsker at være sammen med børnene. Jeg elsker at undervise. Det skal nok gå”, siger han.