Det er en smuk bog, fyldt med fotografier og tegninger, digte skrevet af børn og voksne, citater af filosoffer og andre kloge mennesker.
Budskabet er også smukt. 'De utallige muligheder, barnet er født med, lader sig slet ikke definere. Man kan godt sige, at der er noget grænseløst over mennesket. Vi kan hele tiden lære noget nyt og tænke nyt og derfor handle anderledes. Derfor er det vigtige ikke kun det, vi er, men det, vi godt kunne være, kan være, ikke kan være endnu, men det, som vi kan og skal blive engang' (side 57). Derfor skal børnene gå i en skole, hvor de gennem oplevelser, samtaler og handlinger kan udvikle nogle af deres utallige muligheder.
Bogen veksler med beskrivelser af praksis på forskellige klassetrin og eksempler på elevers produktion med filosofiske, psykologiske og pædagogiske begrundelser for den beskrevne praksis. Det er ikke en lærebog i teorier, men en personligt forarbejdet fremstilling af det teorigrundlag, som skolens praksis hviler på. Virksomhedsbegrebet, som vi kender det fra den kulturhistoriske skole, forbindes med Mogens Pahuus' personteori om det intentionelle menneskes åbenhed og vitalitet. Dannelsesidealet fremstilles som det visionære og livsduelige menneske, der med reference til Jon Hellesnes er dannet frem for tilpasset. Heraf udspringer også bogens definition af kvalitative læreprocesser: Børnenes inddragelse i skolens form og indhold, i den måde, der arbejdes på, og i det, der arbejdes med.
Den æstetiske dimension står centralt i skolens praksis. Mange af undervisningsforløbene tager udgangspunkt i et kunstværk – et maleri, en roman, et stykke musik, og børnenes produkter er ofte æstetiske – et billede, en dans, et digt. Sanseligheden og indbildningskraften fremhæves som afsæt for læreprocesser. I argumentationen herfor inddrages blandt andre Grundtvig og Kold, Marcuse og Gardner.
Som det fremgår, inddrager forfatterne mange teoretiske vinkler i fremstillingen af deres pædagogiske profil, også flere end der er plads til at nævne her. For mig hænger det fint sammen, og den personlige forarbejdning vidner om mange års erfaringer med og refleksioner over børn og skole og over forholdet mellem praksis og teori.
Derimod finder jeg det vanskeligt at finde ind til læreren i den beskrevne praksis. Og jeg må forstå det sådan, at forfatterne, dem, som fremstiller skolens profil, samtidig er de konkrete børns lærere. Men de er ikke lette at fåøje på. Mange gange gennem bogens beskrivelser af praksis står der: 'Så besluttede børnene', 'Børnene besluttede at', og så følger en beskrivelse af, hvad børnene så gjorde, og hvad der kom ud af det. Jeg betvivler ikke, at børn kan beslutte, og heller ikke, at de konkrete børn på Børneskolen Bifrost har mange ideer og forslag, der kan danne udgangspunkt for beslutninger om undervisningens form og indhold. Men det ville have forøget bogens inspirationskraft, hvis det i højere grad havde været til at fåøje på, hvordan en pædagogisk profil i en lærers hoved viser sig i den måde, læreren er lærer på, og altså gennem sine handlinger støtter elevernes oplevelser, samtaler, beslutninger og handlinger.
Jeg ville således gerne have kunnet komme tættere på det samarbejdsbegreb, der antydes i følgende udsagn: 'Medansvar og medbestemmelse læres bedst ved, at alle beslutninger lægges så tæt på det enkelte barn som muligt. Det må betyde, at børn og voksne samarbejder om aktiviteterne, når form og indhold tillægges lige stor betydning' (side 128).
Dette forbehold forhindrer ikke, at jeg finder bogen inspirerende og med glæde vil anbefale den til lærerstuderende. Jeg har i denne forbindelse ingen problemer med, at Børneskolen Bifrost er en privat skole. Der er intet i den pædagogiske profil og den beskrevne praksis, der ikke er i fuld overensstemmelse med folkeskolelovens ånd og bogstav. Også folkeskolen er – skal være – mulighedernes skole for mulighedernes børn.
Mulighedernes barn i mulighedernes skole
En pædagogisk profil – fra idé til virkelighed
Af Bodil Abildstrup Johansen,
Anna Louise Rathe, Jørgen Rathe
168 sider, 235 kroner
Gyldendal
Ved en fejl faldt et afsnit ud af anmeldelsen, bragt i Folkeskolen nummer 38. Vi bringer derfor anmeldelsen igen – i sin fulde ordlyd.
Oplevelse – Samtale – Handling
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.