Oplagt at samarbejde om fastholdelse

"Vi har fra starten sagt, at vi var betænkelige ved at deltage i en fælles front rettet imod folketinget. Udspillet fra DLF og de andre parter er interessant, og der er mange ting, som vi er enige i, men vi kan ikke som kommunale forvaltningschefer være med til at anbefale noget, som på flere områder sætter klare rammer og standarder for, hvad den enkelte kommune skal gøre. Den slags er en prioritering, som folketinget eller kommunen selv må foretage", siger Per B. Christensen, der er formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Foreningen er ikke mindst betænkelig ved anbefalingerne om rummelighed, der handler om øget samarbejde mellem faggrupper, om hurtigere PPR-vurdering af elever og om flere midler, så den enkelte skole kan prioritere interkulturel pædagogik højere.

"Den enkelte kommune skal efterfølgende leve op til forslagene. Det er en klar politisk prioritering, som bør overlades til den enkelte kommune" siger Per B. Christensen.

Kvalitetsrapporter og elevplaner skal fortsætte

Børne- og Kulturchefforeningen er uenig i en række konkrete anbefalinger.

"Vi vil gerne have ændret kvalitetesrapporterne på nogle områder, men vi synes, de er rigtigt tænkt. Derfor går vi ikke ind for at afskaffe dem. På samme måde er det med elevplanerne. Her skal de værste unoder fjernes, så planerne ikke længere skal gælde alle fag, og så de bliver tænkt sammen med uddannelsesplanerne og uddannelsesbøgerne i folkeskolen, men planerne skal ikke afskaffes".

De nationale tests skal også bevares, men de bør fremover være et element i den enkelte kommunes evalueringsprofil.

Børne- og kulturcheferne er heller ikke enige i, at det skal defineres, hvad en folkeskoleenhed er. De lægger meget vægt på faglighed og økonomi i forhold til de kommunale strukturer. Derfor vil det være begrænsende at definere en skole som en geografisk og bygningsmæssig enhed.

Per B. Christensen understreger, at børne- og kulturcheferne meget gerne vil samarbejde med folkeskolens parter, og i et brev til DLF-formand Anders Bondo Christensen har han gjort opmærksom på to åbenbare områder, hvor der kan tages fat. Det ene er rekruttering og fastholdelse af lærere og det andet er styrkelse af naturfag i folkeskolen.