Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Oplæsning fremmer forståelsen

Professor Higgins
Start debatten
23. marts 2005, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

»Rejseholdet« genudsendes for tiden i tv, og det er godt skruet sammen. Da serien blev vist første gang, var der en del kritik af skuespillernes talesprog, specielt Fischers, der spilles af Mads Mikkelsen. Man sagde, at der blev mumlet, og at moderne skuespillere ikke kan tale dansk, så man forstår det. Længe har man haft det modsatte problem, at teaterdansk ikke lød naturligt. Man kan stadig, straks når man åbner for radioen, høre, om programmer er fiktion eller ej. Livet selv er svært at efterligne.

Folkeskolen nr. 12 2005

Dansk sceneudtale har stået i meget forskellig kurs. I 1700-tallet blev skuespillere ofte betragtet som gøglere, hvis sprog bestemt ikke kunne tjene som mønstergyldigt. I 1800-tallet steg kursen, og fru Heiberg gjorde sit yderste for at skjule sin sociale baggrund. Hun ville tale så korrekt, at hun skød over målet. Hun havde for eksempel skarpt y i »smykke«, hvor andre også dengang havde en ø-lyd. Og man parodierede hende ved at sige »haugen« i stedet for »haven«. I slutningen af 1800-tallet blev teatersproget opfattet som normdannende, men der skete alligevel et brud, fordi idealerne skiftede. Fru Heiberg repræsenterede en tradition, der ville hæve sproget over hverdagen. Modstanderne bekendte sig til det naturalistiske ideal, der sætter naturligheden højest.

Men man er først nået frem til at realisere dette ideal hundrede år efter. De, der kan huske de første tv-teaterspil, så filmet teater med teaterdiktion. Den nuværende unge generation har så effektive forstærkersystemer og mikrofoner, at den mener hverken at behøve at tale langsomt eller tydeligt. Offentligheden kan tage det roligt. Hverken teater eller film betragtes som normdannende.

Men skolen skal nu også interessere sig for, om eleverne kan tale tydeligt og forstås af andre end deres egen generation. En vej til at åbne for det spørgsmål er at arbejde mere med oplæsning af tekster. Det gjorde man meget tidligere, men nu er det næsten kun i de små klasser og ofte for at tjekke, om de har »brudt koden« og kan omsætte det læste i talt sprog. Oplæsning fremmer forståelsen, hvis det ikke kun dyrkes til kontrolformål.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Oplæsning fremmer forståelsen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS