Opgør med enhedslæreren kan føre til forligsbrud

Forhandlingerne om pædagog- og læreruddannelserne begynder for alvor efter sommerferien, og undervisningsminister Ulla Tørnæs stiler efter vedtagelse af en reform, der kan træde i kraft næste år.

Folketingets debat i går tirsdag 27. april om redegørelsen om henholdsvis pædagoguddannelsen og læreruddannelsen betragtede Ulla Tørnæs som optakt til en bred og livlig debat sommeren over.

Undervisningsministeren vil bryde med enhedslærerprincippet ved at give mulighed for at specialisere sig i 1.-6. eller 4.-10. klassetrin i dansk og matematik. Fire linjefag bibeholdes, men regeringen overvejer kvoter for linjefag, der afstemmes efter behovet.

"Det kan føre til yderligere bindinger af de studerendes muligheder, men hellere det end for mange, der uddanner sig i linjefag, som de aldrig kommer til at undervise i", sagde Ulla Tørnæs.

Videre lægger hun op til en opstramning af deltagelsespligten på seminarierne og til at samle praktikken undervejs i studiet på én skole.

Undervisningsministerens partifælle Gitte Lillelund Bech erklærede, at det er nødvendigt med et opgør med enhedslæreren, fordi det kræver forskellige pædagogiske redskaber at undervise en 1. og en 9. klasse.

"Socialdemokratiet lægger vægt på at skabe gode, brede generalistuddannelser med tyngde, viden og indsigt samt ikke mindst almendannelse i disse fag-faglige tider", sagde Carsten Hansen.

Han vil bevare enhedsuddannelsen og er rede til at nøjes med tre linjefag. Og han siger nej til pædagoger som reservelærere - dvs. regeringens forslag om at lade undervisningskompetence til skolens yngste klasser indgå i pædagoguddannelsen. Både oppositionspartierne og Dansk Folkeparti understregede, at de to uddannelser skal vurderes hver for sig.

Louise Frevert, Dansk Folkeparti, gik ind for halve linjefag i de kreative discipliner og fremhævede en europæisk tendens til at hive professionelle kunstnere ind som undervisere.

For Det konservative Folkeparti er det et kardinalpunkt, at fagligheden styrkes, og at så mange elever som muligt bliver undervist af linjefagslærere.

Specialpædagogik for de kloge

"Ud over linjefagsændringerne handler fornyelsen af læreruddannelsen om en opstramning af deltagelsespligten, et skærpet indgangsniveau til linjefagene, indførelse af obligatorisk grunduddannelse i dansk og ikke mindst en styrkelse af specialpædagogikken i de pædagogiske fag", sagde Helle Sjelle (K).

"Vi ser gerne, at specialpædagogikken fokuserer på at give lærerne redskaber til at håndtere ikke bare de svage børn, men også de godt begavede børn", understregede den konservative ordfører.

Margrethe Vestager (R) fastholder, at læreruddannelsen fortsat skal give kompetence til at undervise på alle klassetrin. Specialiseringen må ske undervejs i folkeskolen og ikke på seminariet.

Aage Frandsen (SF) vil slække på de oligatoriske fire linjefag ved enten at reducere det til tre i hvert fald, når både dansk og matematik er på den lærerstuderendes liste.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) advarede mod brobygningsproblemer internt i folkeskolen, hvis man bryder med princippet om enhedslæreruddannelse.

"Redegørelsen nævner, at pædagoger kan uddanne sig til at undervise i folkeskolens yngste klasser, men vi mener ikke, at børnehaven skal være udgangspunkt for læring på lige fod med folkeskolen", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kristendemokraterne har samme modvilje mod pædagoger som undervisere.

"En af de meget store knaster i redegørelsen er, om pædagoger skal have undervisningskompetence i dansk i de mindre klasser", sagde partiets ordfører Bodil Kornbæk. Hun advarede tillige mod en tidlig specialisering, da de færreste studerende ved, hvor deres styrker, svagheder og interessert befinder sig, når det drejer sig om undervisning.