Opdragelse

Af Ove Varming, Poul Thomsen, Søs Bayer og

Anna Poulsen

216 sider, 249 kroner

Gyldendal

Bogen består af 101 artikler om opdragelse, ordnet alfabetisk. Der er et alfabetisk stikordsregister, som gør det muligt at søge ind på bestemte begreber og personer.

Det hedder i forordet: 'Denne bog henvender sig først og fremmest til forældre i det moderne samfund, især forældre der er medlemmer af forældre- og skolebestyrelser, men også til pædagog- og lærerstuderende'. Målgruppen er bred og diffus, synes jeg, og jeg hæfter mig ved, at den altså ikke har de professionelle, pædagogerne og lærerne, som primær målgruppe.

Af forordet fremgår det ligeledes, at artiklerne har forskellig karakter, idet nogle overvejende er informative, og andre hovedsagelig udtrykker forfatternes holdninger. Når jeg får en opslagsbog i hånden, har jeg en forventning om først og fremmest at møde nøgterne, dokumenterede fremstillinger af et givet begreb eller fænomen. I denne opslagsbog møder jeg i højere grad fire engagerede personers personlige synspunkter, men jeg får ikke at vide, hvem der så mener hvad, idet de enkelte artikler ikke er signeret.

Der er mange informationer på bogens godt et par hundrede sider, og der er i særdeleshed mange synspunkter og meninger. Sprog- og begrebsanvendelsen er hverdagsagtig, måske begrundet i målgruppen? Det har den omkostning, at det er vanskeligt at skelne imellem, hvornår artiklerne er udtryk for videnskabeligt funderet indsigt, og hvornår der er tale om forfatterens meninger. Jeg savner således dokumentation af forhold, som diskuteres, eller belæg for påstande og udsagn, der fremføres. Denne manglende præcision finder jeg betænkelig, ikke mindst når opslagsbogen henvender sig til ikke-professionelle, som næppe har forudsætninger for at forholde sig kritisk til grundlaget for fremstillingerne.

Jeg har vanskeligt ved at gennemskue kriterierne for valget af temaer. Selv finder jeg nogle af temaerne væsentligere end andre, i den forstand at de er vanskelige for målgruppen at få indsigt i og med den begrundelse, at der hersker begrebsforvirring på feltet, som opslagsbogen kunne være med til at afklare for de ikke-professionelle. Der er med dette afsæt en række opslag, som jeg især er interesseret i, for eksempel 'Dannelse - almen dannelse', 'Begavelse - evne - forudsætninger', 'Grænser og grænsesætning', 'Læring - indlæring', 'Undervisningsdifferentiering'. Artiklerne med disse overskrifter er meget forskellige, nogle er nøgternt begrebsdefinerende og helt uproblematiserende, andre er stærkt polimiserende. Lad mig eksemplificere det sidste: 'Grænser for børns adfærd er et af tidens modeord. Psykologer og pædagoger siger, at forældre skal sætte dem, og at børn skal lære at holde sig inden for dem, selv om de slet ikke forstår det samme ved begrebet grænser'. Der er ingen præcisering eller dokumentation og intet forbehold over for, at sådan er det. Videre hedder det: 'Grænsesætning betragtes tilsyneladende som det sunde, normale og naturlige i børneopdragelsen og det ligger i luften, at alle forstår det samme ved begrebet'. Hvad er det for en luft hvad ligger i? Og senere 'Idealet i børneopdragelsen handler mere om at behandle børn som fornuftige mennesker med ret til indflydelse end om at fortælle, hvad de må og ikke må'. Jeg deler dette ideal, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvem jeg deler det med.

Opslaget 'Læring - indlæring' bidrager desværre mere til begrebsforvirring end til afklaring. Artiklen indledes: 'I moderne pædagogik er der en tendens til at sige nej til indlæring og ja til læring. Indlæring er noget skidt, læring er noget godt'. Tonen er ironiserende og begrebsanvendelsen uklar. Det ville have været mere oplysende - og dermed være et kvalificeret afsæt for den videre fremstilling - at oplyse om, at den forskellige sprogbrug bunder i forskellige teorier, og at undervisning - indlæring/læring tilhører to forskellige kategorier. Det fremmer heller ikke forståelsen at banalisere sloganet 'ansvar for egen læring'. Det ville være mere frugtbart at præcisere det og diskutere dets rationale og kravene til lærerne og undervisningen i relation til dette rationale.

Forfatterne skriver i forordet, at hovedsynspunktet for bogen er, at en ændring af forholdet mellem børn og forældre må tage udgangspunkt i, at voksne har ansvar for samspillet med børnene. Jeg kan kun have al mulig sympati for dette synspunkt, som fastholdes i opslagsbogens artikler. Men jeg kan være betænkelig ved at anvende opslagsbogen i læreruddannelsen, således som forfatterne anbefaler, fordi jeg synes, de i for høj grad fremsætter meninger - og tillægger andre meninger - fordi begrebsanvendelsen for ofte er uklar, og fordi de i for ringe grad tydeliggør, hvor de beskriver, hvor de analyserer, og hvor de vurderer.

Kirsten Krogh-Jespersen