Opdagende skrivning

I 2002-2004 leverede Jesper Friis og Annemarie Bjerre vægtige argumenter for brugen af den pædagogiske metode børnestavning, der fik mange indskolingslærere til at tage metoden til sig. Tankegangen var, at tilegnelsen af skriftsproget i høj grad sker på samme vis som tilegnelsen af det talte sprog, hvor voksne ikke forventer korrekthed fra første færd, men betragter det som helt selvfølgeligt, at barnet lærer ved at imitere og prøve sig frem. Filosofien videreføres i "Opdagende skrivning", her er det blot en endnu mere udfoldet pointe, at legen med skriftsproget vil føre børnene lettere ind i læsningen.

Bogen baserer sig på et projekt, hvor forfatterne har fulgt tre forskellige børnehaveklasser, der har arbejdet med opdagende skrivning. Der fremlægges grundig dokumentation for, at det virker - og at børnene stortrives med arbejdet. Bogens egentlige styrke er dog dens praksisanvendelighed. Dels i form af konkrete anvisninger på, hvordan arbejdet kan organiseres, dels via forfatternes selvopfundne evalueringsværktøj, der kan give et ganske facetteret billede af, hvor den enkelte elev befinder sig i sin skriftsprogsudvikling.

Afslutningsvis berøres den diskussion, der naturligt er opstået ved, at Fælles Mål 2009 har gjort begyndende skrivning og læsning obligatorisk i børnehaveklassen. Det efterlader nemlig 1.-klasse-dansklæreren med et betydeligt behov for at redefinere sit arbejdsgrundlag, og dét er en diskussion, der kun lige er taget hul på i indskolingen over det ganske land.