En lille bog med erindringsglimt fra de gode gamle dage, da pædagogikken og undervisningen samt ikke mindst elevernes faglige kunnen var i højsædet. Til gengæld skulle man altså heller ikke lære ret meget. De dygtige blev holdt af og plejet, mens bunden kendte sin plads eller fik den anvist. Det foregik med kærlighedens stærke arm eller med løs hånd. Eleverne læste Storm P.s tekster i »Ole Bole« og skrev sirlig skråskrift med skrattende og klattende stålpen, skønt både fylde- og kuglepen var opfundet for længst.
Bogen handler om forfatterens skoletid fra 1. klasse i 1955 i Brovst. De små landsbyskoler var netop nedlagt til fordel for en stor central kommuneskole. Der fortælles om elskelige forskolelærerinder, frøkener og om skrappe og hårdhændede lærere, en visionær skoleinspektør med hjertet på rette sted og hans afløser, en koldhjertet administratortype, uddannet bogholder.
I fritiden kunne et udvalg af søndagsskoler besøges, men man kunne også lave gale streger, samle på sære ting, stjæle fugleæg og lave huler.
Forfatteren maner den glemte tid, det tabte paradis, frem med støtte i sort-hvide fotos af personer og miljøer fra dengang. En lille og hurtigt læst bog, en god oplevelse.
Op, lille Bjarne – op og gå i skole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.