Omvendt i Sverige

I den svenske folkeskole er der så mange kvindelige skoleledere, at svenskerne er begyndt at tale om det som et problem.

Sådan har det ikke altid været. I 1973 var kun syv procent af skolelederne kvinder, men så besluttede man fra centralt hold, at kommunerne skulle arbejde på at få en mere jævn fordeling. Det er lykkedes så godt, at det har givet bagslag. I dag er to ud af tre skoleledere kvinder.

I forvejen dominerer kvinderne blandt lærerne, så nu er svenskerne bange for, at de mange kvinder vil få mændene til helt at holde sig væk fra folkeskolen.

Der er dog stadig mandlige skoleledere, for ligesom i Danmark er stigningen blandt de kvindelige ledere ikke sket på bekostning af mændene. I løbet af de seneste ti år er der oprettet 2.000 nye stillinger, og det er i høj grad dem, kvinderne har sat sig på.

Trods den større opmærksomhed på at få ansat flere kvindelige ledere ved svenskerne ikke præcist, hvorfor det er lykkedes. Det kan skyldes den øgede opmærksomhed i sig selv, eller at kommunerne er blevet bedre til at stimulere kvinder til at søge. Måske betyder det også noget, at den enkelte leder nu har ansvar for et mindre område end tidligere.

Men man kan godt fundere over, at skoleledelse er blevet et udpræget kvindejob, samtidig med at stillingen har mistet status, og lønnen heller ikke er for høj i forhold til det ansvar og de opgaver, der følger med, skriver Monica Söderberg Forslund fra Lärarhøgskolan i Stockholm i sin redegørelse fra 2000 om kvinder og skoleledelse.