"Vores arbejdsgivere bør arbejde for, at de nuværende skoleledere bliver flere år på arbejdsmarkedet, fordi de udgør en unik resurse i form af mange års erfaring. Det er vigtigt, at der er ledere, der kan sikre kontinuitet, tryghed og stabilitet", siger formanden for Lederforeningen, Jens Færk.
Lederforeningen har indsamlet tal for ledernes alder fra sin egen medlemsskare, fra Københavns Skolelederforening og fra Danmarks Skolelederforening.
Ud af knap 4000 ledere i folkeskolen - herunder viceinspektører, afdelingsledere m.fl. - er 1660 over 55 år og 560 over 60 år. Hvis de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i samme alder, som skoleledere gør i dag, vil det betyde udskiftning på 1660 poster de kommende seks-syv år.
Jens Færk mener, at indsatsen med hensyn til efteruddannelse og arbejdet med at forbedre skoleledernes arbejdsbetingelser de kommende år både bør rettes mod de ældre og mod de yngre ledere:
"Heldigvis har vi lige fået en overenskomst og et regeringsgrundlag, der sætter fokus på efteruddannelse og individuel kompetenceudvikling for alle ledere. Dertil kommer organisationernes fokus på psykisk arbejdsmiljø og stresshåndtering", siger Jens Færk til Lederforeningens nyhedsbrev LederPosten.
Omtrent halvdelen af danske skoleledere på vej på pension
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.