Sauer henviser til Danmarks Lærerforenings undersøgelse, som har vist, at der på mange skoler bruges forældrebetaling, når eleverne skal på lejrskole eller ekskursion. På hver anden af de skoler, som bruger forældrebetaling, er forældres økonomiske bidrag en forudsætning for, at lejrskolen eller ekskursionen bliver til noget.
Han henviser også til, at mange skoler ifølge en rundringning, Berlingske Tidende har gennemført, forventer, at elever medbringer egne computere i undervisningen. Det sker for eksempel på Marienhoffskolen på Syddjurs, som folkeskolen.dk tidligere har skrevet om.
Sagen er allerede rejst
Ombudsmanden afviser at indlede en undersøgelse på baggrund af Sauers henvendelse men oplyser samtidig, at han af egen drift har besluttet "at rejse en sag angående krav i folkeskolen om at elever medbringer egne computere til brug i undervisningen". Ombudsmanden oplyser også, at han har videresendt sagen til Undervisningsministeriet og opfordrer Sauer til at vente på ministeriets svar, inden han tager stilling til, om der er grundlag til at klage igen.
"Jeg er glædeligt overrasket over, at ombudsmanden allerede har taget sagen op, og så er jeg glad for, at han har sendt min henvendelse videre til Undervisningsministeriet", siger Niels Christian Sauer, som netop har modtaget svar fra Undervisningsministeriet. "Det er statsforvaltningen, der fører tilsyn med, at kommunerne overholder loven", står der i brevet.
"De sender aben videre til statsforvaltningen og undlader i øvrigt med flid at forholde sig til sagen. Så nemt slipper de ikke, men nu skal vi åbenbart have en lille runddans med de forskellige instanser, og den tager vi så", siger Sauer.
"Loven bliver brudt i stor stil"
Problemerne med forældrebetaling er omfattende, mener Niels Christian Sauer.
"DLF's undersøgelse viser, at loven bliver brudt i stor stil, og det sker på forskellige mere eller mindre opfindsomme måder", siger han og henviser til, at en række skolers hjemmesider beskriver, at forældres betaling til lejrskoler og ekskursioner er en forudsætning for at disse aktiviteter overhovedet kan afvikles.
"Hensigten er ikke at hænge de navngivne skoler ud, for det her er skoler, som rent faktisk har gjort sig den ulejlighed at formulere en politik på området. Min fornemmelse er, at halvdelen af skolerne ikke har en politik på området, og det er jo ikke ensbetydende med, at de overholder loven", siger han.
Pres kan ende i alvorlige situationer
Det er helt afgjort, at skolers krav eller forventninger om forældrebetaling sætter forældrene i et urimeligt pres, mener Niels Christian Sauer.
"Man sætter forældrene i den situation, at hvis de ikke vil betale, så ryger hele rejsen i vasken. Det kan ende i, at eleverne bliver mobbet og situationen kan ende rigtig langt ude. Jeg har set eksempler på graffiti på familiens husmur, hvor der stod 'betal så svin'. Eller forældre, som har været nødt til at tage deres barn ud af skolen, fordi situationen var så umulig. Skolen har ansvar for den situation, og det er en skruestik, som er en klar overskridelse af reglerne", siger han.
Da loven om forældrebetaling blev strammet i 1998, gjorde Niels Christian Sauer og andre opmærksom på, at der kunne være risiko for et uetisk pres mod forældrene, og daværende fungerende undervisningsminister Marianne Jelved meldte ud, at hvis det blev situationen, måtte loven tages op igen.
"Det har udviklet sig i den retning, og mængden af overskridelser er stor", konstaterer Sauer. Og det er baggrunden for hans henvendelse til ombudsmanden.
Ombudsmanden rejser sag om forældrebetaling i folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.