Folkeskolens formål

Folkeskolen skal give læserne nyheder, baggrund og perspektiv, så de selv kan tage stilling til forhold om undervisning, læring og arbejde i folkeskolen.

  • Både blad og netversion redigeres efter journalistiske relevanskriterier.
  • Hovedmålgruppen er lærere, børnehaveklasseledere, ledere og lærerstuderende.
  • Folkeskolen - Fagblad for undervisere udkommer 22 gange om året.
  • På folkeskolen.dk bringer redaktionen også nyheder, artikler, debat og vidensdeling.
  • Folkeskolen udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen Aps, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening 35/65.
  • Det er chefredaktøren, der har det fulde ansvar for både artikler og ledere.

"Den pædagogiske udvikling og den faglige linje - eller de faglige linjer - skal beskrives og debatteres i Folkeskolen. Alle problemer skal søges blotlagt. Der må aldrig være en sag, der ikke kan omtales, hvis den vedkommer Danmarks Lærerforenings medlemmer. Manglende omtale af kritisable forhold - både i folkeskolen, på seminarierne, blandt politikere og i DLF - ødelægger bladets troværdighed. Folkeskolen skal være alsidigt, debatskabende og kritisk". (Fra DLF's kongresberetning, 1993)