»Nu har ordet opdragelse jo sådan en negativ klang«, som en ung kvindelig forælder helt alvorligt gav udtryk for i tv for nylig. Ikke desto mindre har forfatteren her taget munden fuld og plæderer for en ny opdragelse, som skal gøre ikke blot kommende generationer, men også de nulevende, til bevidste, moralske og involverede samfundsborgere i lokalsamfundet, Danmark, EU og verden. Og det skal oven i købet være en bevidst karakteropdragelse.
Ja, tak, men hvor tager vi fat, når i mange tilfælde forældre, pædagoger, lærere og politi og fængselspersonale har kastet håndklædet i ringen? Som en anden Flemming Balvig mener Varming, at det slet ikke står så slemt til. På den anden side, at det kan blive slemt, hvis der ikke gøres noget radikalt. Og henviser til, at når samfundets klasser for godt 100 år siden kunne begynde at ændre samfundet fra et fattigt kapitalistisk klassesamfund til et rigt socialt ansvarligt velfærdssamfund, vil skal det også kunne lade sig gøre at vende skuden i dag.
Med dette udgangspunkt tager han fat på sin analyse af dagens situation, hvor budskabet er, at nok kan det se slemt ud, men værre er det heller ikke. Dette synspunkt gælder også folkeskolen. Men ikke blot skolen, hele samfundet, fra individ til verden som helhed, er i en identitetskrise, blandt andet udløst af den tiltagende fragmentering og globalisering, hvor mange har mistet tidligere ståsted, værdier og dermed følelsen af mening med tilværelsen.
Blandt forskere og filosoffer, som inddrages som sandhedsvidner, er C.S. Lewis, som har fundet frem til otte grundlæggende livsværdier, som han mener er naturlige, ikke menneskeskabte, og derfor almene. Det er (lidt omskrevet): godgørenhed, omsorg for andre, retfærdighed, pålidelighed og sanddruhed, barm-hjertighed og ædelmodighed. De fleste kan nok være enige i, at uden disse egenskaber hos flertallet af mennesker kunne samfundet ikke fungere i øvrigt kan sådanne egenskaber findes også hos højerestående dyr men samtidig have en nedslående følelse af, at mange selvisk profiterer af at udnytte dette forhold.
Varmings analyse er indsigtsfuld, kortfattet og forståelig, og afslutningsvis skitserer han en række muligheder for handling, som kan hjælpe os over krisen. Som en væsentlig faktor til denne krise nævner han tv og film, som i for høj grad er overfladiske og underlødige medier, der giver modtagerne en fordrejet, falsk virkelighedsopfattelse, og dermed giver han selv næring til den kulturpessimisme, han ellers gerne vil lægge afstand til.
Men blot at være pessimist ville også være at give op, hvorfor han appellerer til alle med magt og ansvar ikke mindst mediefolk »om at indgå i et samarbejde og forsøge at finde frem til de mål og værdier, som Danmark i den nærmeste fremtid kunne rette sig ind efter«.
Noget af en udfordring, men den skal tages op, hvorfor denne overkommelige, men kloge bog bør være pligtlæsning for alle beslutningstagere og opinionsdannere, om man nu er enig med forfatteren eller ikke.
Om dansk, europæisk og global identitet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.