Ole Vig Jensen: Fingrene væk fra skolen

Folkeskolen er det vigtigste. Den skal prioriteres først, siger undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) til Politiken, søndag. Han advarer kommunerne mod at spare på skoleområdet, og han lægger afstand til sidste uges voldsomme kritik af lærerne:

- Folkeskolen kan nu engang ikke udvikle sig hurtigere, end medarbejderne kan følge med. Og lærerne er sat over for mange nye opgaver i den seneste tid. Giv dem nu en chance for at vise, at de kan løse den, siger han.