Ole Bole gik i skole en (morsom) debatbog

Denne bog er kun blevet læst færdig af én grund: den skulle anmeldes. »Ole Bole gik i skole« er angiveligt en debatbog oven i købet en morsom af slagsen. Det står der både på forsiden og på titelbladet! I forordet får man at vide, at socialdemokrater og fagforeninger har bygget en mastodontisk offentlig sektor op. Et tryghedsprodukt, som totalt har frataget det enkelte menneske identitet, ansvar og selvstændighed. Det næste afsnit hedder »Argumenterne«; det indeholder mange synspunkter og stort set ingen argumenter. Indimellem bliver fingeren sat på ømme punkter, men beskrivelserne er skingre, og konklusionerne uargumenterede påstande. Forfatteren hævder for eksempel, at klassens time ofte kun »er påskud til at fise den af«. Og han fortæller, at der i skoleloven står, at »eleverne har ansvaret for egen læring«.

At klassens time er blevet afskaffet og erstattet af klassens tid (som nu er ved at blive udraderet), forstyrrer kun læseren, men ikke forfatteren. Det står ikke i loven, at eleverne selv har ansvaret for deres egen læring, men store ånder distraheres ikke af kendsgerninger.

Resten af bogen kaldes »Anekdoterne«. Det er en lang, fiktiv og nærmest privat historie om en »gråhåret lærer«, hvis navn får læseren at vide klinger udenlandsk. Nøjagtig som forfatterens. Vor gråhårede helt kæmper forgæves for at redde den lille privatskole. Hans sag gælder almendannelse, ægte autoritet og disciplin. Man får ondt af staklen, han vil jo alt det rigtige. Det er synd for både ham og læseren at skulle trækkes igennem så kedelig og umorsom en bog.