"Det handler om, at vi vil skabe balance på den offentlige del af arbejdsmarkedet. Der er en ubalance i, at arbejdsgiverne kan gennemføre en så voldsom lockout og faktisk tjene penge på det. Hvis besparelsen ikke ryger direkte i kommunekassen ved en lockout, så vil kommunerne måske tænke sig om en ekstra gang - i stedet kunne man sige, at det sparede kunne gå til uddannelse af medarbejderne", siger formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen, som håber, at kravet kan rejses i forhandlingsfællesskabet KTO.
FTF: Kommunerne sparer 48 millioner om dagen på lockout
Privatøkonomien i spil
"For lærerne er det den daglige økonomi, der bringes i spil ved en lockout. Det er hårdt at blive lockoutet, hvis man bor to lærere sammen i et hus med små børn og kun lige kan klare terminerne. Helt modsat er det for kommunerne. Der er kommuner, der har fået reddet deres økonomi for 2013 gennem lærerkonflikten".
Kravet har været sendt med ud til DLF's lokale debat om krav til overenskomsten og tilbagemeldingen er umiddelbart positiv, fortæller Gordon Ørskov Madsen. Det er endnu uafklaret, om kravet skal lyde på, at kommunerne kun skal betale penge ind til en fond ved en lockout, eller om det også skal gælde ved strejke.
Lockout-millionerne: Lærerlønninger ryger i Kalundborgs kommunekasse
KL: Der er balance
Men kravet kan blive svært at komme igennem med, lyder det fra de kommunale arbejdsgivere.
"Der er ikke en skævhed, der er nogle andre balancer i det offentlige. Det er for ensidigt at se på, at vi bare sparer nogle penge", siger formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler.
Eksempelvis peger han på, at det offentlige har en meget stor pengekasse og ikke kan gå konkurs.
"Virksomheder kan gå på konkurs, og så er arbejdspladserne der ikke mere. Det skaber reelt et pres på lønmodtagerne, fordi de ikke er interesserede i, at virksomheden går konkurs. Derfor er det også set, at medarbejdere går ned i løn for at redde virksomheden. Men på det offentlige område er der ikke risiko for konkurs. Der findes ikke det samme pres, og derfor kan lønmodtagerne gå for langt med deres krav", siger Michael Ziegler.
Sådan bliver locjkoutmilliarden brugt
Han understreger, at selv om kommunerne sparede penge ved sidste års lockout, så havde lockouten også omkostninger for kommunerne.
"Filosofien i sådan et krav er, at det slet ikke gør ondt på os, når der er en konflikt. Hallo - vi er politikere, vi er på valg! Vi har vælgere, der ikke får leveret varen. Det gjorde ondt på os i foråret, da skolerne var lukket på fjerde uge. Der er også en balance på det offentlige - det er bare nogle andre balancepunkter, end i det private. Det skal man passe på med at gå ind at pille ved, fordi man bare fokuserer på et enkelt af de punkter".
Overenskomst 2015
Danmarks Lærerforening er ved at finde frem til, hvilke krav lærerne vil stille til arbejdsgiverne ved de overenskomstforhandlinger, som begynder sidst på året. I september vedtager kongressen, hvilke krav DLF skal sende videre i overenskomstsystemet. Planen er, at der skal ligge en ny overenskomst klar for kommuner, regioner og staten den 1. april 2015.
OK15-udspil: Kommunerne skal ikke kunne tjene på en lockout
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.