Det er borgmester i Herlev Kommune og chefforhandler for Kommunernes Landsforening, Kjeld Hansen, der i Jyllands-Posten i dag løfter sløret for, hvordan DLF og KL i den kommende overenskomstperiode kan komme uden om at belønne enkelte lærere, selv om der sættes penge af til lokalløn.
"En model er ifølge Kjeld Hansen, at der som de øvrige faggrupper under KTO lægges penge ud til lokal løn, men at pengene denne gang bruges til at gennemføre et gennemgribende projekt med evaluering af kvaliteten i folkeskolen. Projektet vil omfatte alle lærere, og derfor vil alle lærere få lige meget af de lokale lønmidler", står der i Jyllands-Posten.
På et pressemøde i går fortalte lærernes formand Anders Bondo Christensen, at han håber, at han allerede fredag er blevet enig med kommunerne om en aftale om løn. Han vil ikke kommentere på de konkrete forhandlinger, mens de står på.
OK05: Projektløn til lærerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.