Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
OK24

OK-forhandlinger i dag: Striib inspireres af frihedsopsparing i statens overenskomst

Topforhandleren ser ikke overordnet lønramme rykke sig i overenskomstforhandlinger for kommuner og regioner.

Foto: Karen Ravn
/ ritzau /
6 kommentarer
13. februar 2024, kl. 07:08
6 kommentarer

Når der tirsdag indledes afsluttende forhandlinger om nye overenskomster for ansatte i kommuner og regioner, vil formand for fagforeningerne i Forhandlingsfællesskabet Mona Striib lade sig inspirere af aftalen på statens område.

Det gælder særligt den model for opsparing af frihed, som giver statens medarbejdere mulighed for at spare afspadsering og særlige feriedage op til senere brug.

- Jeg synes, der er et nybrud i deres opsparingsmodel. Den ser interessant ud, siger Mona Striib.

Hun er formand for fagforeningen FOA og forhandler på vegne af de ansatte i landets kommuner.

Søndag landede den endelige aftale om overenskomsterne for de ansatte i staten. Her lyder stigningen i den samlede lønramme på 8,8 procent over to år.

Det var det, som staten spillede ud med, mens de statsansattes forhandlere havde lanceret et krav om lønstigninger på mindst 10 procent.

Det var også lavere end det, Mona Striib har kæmpet for. Men lønrammen på det statslige område plejer at udstikke rammerne for kommunerne og regionerne.

- Vi går altid efter at få et så godt resultat som muligt. Men vi ved godt, at den overordnede ramme bliver den samme som ligger på statens område. Det er en betonmur, som vi ikke kommer uden om, siger Mona Striib.

Parterne på det statslige område blev desuden enige om, at der sker en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025, hvis der har været en ubalance mellem den private og statslige lønudvikling.

Det er vigtigt for Mona Striib, at det også kommer til at gælde kommunalt og regionalt ansatte, understreger hun.

Overordnet tror topforhandleren ikke, at der venter en "lynhurtig" forhandling.

Forhandlingerne har været i gang siden december. Der er blandt andet blevet forhandlet om, hvordan en trepartsaftale om et ekstraordinært lønløft til udvalgte grupper skal udmøntes.

- Det skal vi have endeligt på plads, og der er vi ikke helt færdige endnu. Det har givet et ekstra tidspres, siger Mona Striib.

/ritzau/

6 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

OK-forhandlinger i dag: Striib inspireres af frihedsopsparing i statens overenskomst

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS