Også piger kan have gavn af ”drengeundervisning”

Drenge klarer sig markant dårligere end piger i skolen. De læser dårligere, får lavere karakterer og flere af dem bliver henvist til specialundervisning. Disse problemer har været diskuteret alt for længe, uden at der bliver gjort noget, siger Louise Silkjær Rasmussen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Esbjerg ved Professionshøjskolen Syddanmark. Er der forskel på hjerneudviklingen hos drenge og piger, så drenge måske begynder for tidligt i skolen? Eller kan problemerne måske skyldes, at drenge stort set kun møder kvinder i indskolingen? Der kan være mange usikre årsagsforklaringer, men "faktum er, at drengene i den danske folkeskole har det svært, og vi må som lærere stille os selvspørgsmålet om, hvorvidt der bliver gjort noget for at tilgodese de ukoncentrerede drenge, "skriver hun og citerer forfatteren Bertil Nordahl: "For mig er det rystende, at folkeskolens lærere fortsætter med at praktisere en undervisning, der fremmedgør det ene køn."

Syv ud af ti

Tal fra 2009 viser dette skæve billede:

• 62,7 procent af de elever, der modtager specialundervisning i tilknytning til normalundervisningen (primært læsevanskeligheder og udviklingsforstyrrelser), er drenge.
• 71,1 procent af eleverne i specialklasser og på specialskoler er drenge.
• 76 procent af eleverne i dagbehandlingstilbud og på opholdssteder og døgninstitutioner er drenge.

Heldigvis viser andre tal, at der kan skabes skolemiljøer, hvor drengene trives. I konklusionen fra en undersøgelse fra Undervisningsministeriet slås det ganske vist fast, at der i 1996 var syv gange så mange drenge som piger, der lejlighedsvis forstyrrede i klassen. Men, fremhæver Louise Rasmussen, "undersøgelsen viste også skoler, som overhovedet ikke havde elever, som forstyrrede undervisningen," og citerer Jørgen Christiansen for i 2011 at have sagt: "Det er altså muligt at skabe et skolemiljø, hvor drengene fungerer uden at forstyrre egen og andres udvikling og læring."

En lærer, der tilgodeser drenge

I psykologiundervisningen på lærerstudiet fortalte en lærer fra Esbjerg om, hvordan hun - på grund af sin viden om drenge og pigers hjerneudvikling - forsøger at tilgodese drengene. Det gav Louise Rasmussen nye vinkler på mulighederne, og i bachelorprojektet ser hun derfor på, hvilke muligheder dansklærere har for at undervise, så drenge kan blive bedre inkluderet - bl.a. med fysiske aktiviteter.

Lærerens holdning var, fortæller Louise Rasmussen, "at drenge skal være aktive og have ting i hånden for at lære. Jeg har efterfølgende indsamlet det meste af min empiri, i form af observationer og elev-samtaler i hendes 3.klasse."

"Hvordan kan man forstå og dermed forklare drengens ubalance med skolen, og hvordan kan jeg som lærer på denne baggrund organisere danskundervisningen for drenge i de mindste klasser," spørger hun i sin problemformulering.

Idræt er godt, og dansk, hvor man ikke sidder stille

I 3. klasse observeres to potentielt urolige drenge, X og Y, som senere interviewes. Begge drenge fortalte, at de bedst kunne lide faget idræt, og at dansk er "meget sjovere" end matematik, fordi der sker mere i dansktimerne end i matematiktimerne, hvor de skal sidde stille og koncentrere sig hele timen. "Drengene fremhævede aktiviteter fra danskundervisningen, hvor fysisk aktivitet indgik," Når de selv måtte vælge bøgerne, kunne de også godt lide at læse.

Skræddersyet undervisning

Af interview med læreren fremgår det, at hun taler meget med drengene og er "undersøgende" i forhold til dem. Hun bruger megen tid på at finde nye måder at tænke fysiske aktiviteter ind i danskundervisningen. Og så "skræddersyr" hun sin undervisning - bl.a. med strukturer fra Cooperative Learning.

I forhold til selv at se problemerne er det dog noget af en fejltagelse at observere i netop denne klasse.. Undersøgelsen ville nok have haft mere validitet, hvis hun havde observeret i en klasse, hvor læreren ikke på samme måde tog hensyn til drengene, mener Louise Rasmussen.

Stillesidning og pænhed = uro og forstyrrelser

"Feltet er meget større, end jeg havde regnet med," skiver Louise Rasmussen i sin konklusion. "I min søgen efter at forstå og forklare drengenes ubalance i forhold til skolen, fik jeg i teoridelen redegjort for, at en pædagogisk indsigt i drengenes kultur vil være første skridt i retning mod at opnå en forståelse for mange drenges adfærd og koncentrationsevne." Af forhold, som kan spille ind, nævner hun: "Biologien i forhold til hjerneudvikling og forskelle på køn. Opdragelse i forhold til det "kvindeunivers", som børn møder den dag, de gør deres entre i en daginstitution. Skolestrukturen i forhold til stillesidning, pænhed og verbalisering som tilgodeser pigerne, og som er en mulig forklaring på, hvorfor så mange drenge ender i specialundervisningen."

Også godt for piger

Med afsæt i den nyerhvervede viden fremhæver Louise Silkjær Rasmussen, "hvor vigtigt det er at kende hver enkelt elev særdeles godt, i det her tilfælde drengene, for at kunne tage hensyn til eventuelle særlige behov i danskundervisningen. " Det betyder behov for undervisningsdifferentiering og variation i arbejdsformerne, konkluderer hun.

Og så er stillesidning i længere tid lig med urolige og ukoncentrerede drenge, slår hun fast og slutter med en vigtig pointe om pigerne: De tager "ikke skade af, at undervisningen tilgodeser drengene. Der kan derimod være piger, som har samme behov, hvilket også er en af grundene til, at vi skal holde op med at generalisere kønnene."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Drenge i undervisningen i de mindste klasser"