. . . og hvad har vi så lært

'I en tid hærget af decentralisering er det sjældent, at centrale myndigheder tager konkrete, praktisk nyttige initiativer til forbedring af skolens dagligdag. Så meget mere glædes man, når det sker'. Med disse ord begyndte vores omtale (i nummer 36/1999) af bind to i serien 'Rum – Form – Funktion' i Folkeskolen. Nu foreligger bind tre, og med det er glæden bestemt ikke blevet mindre.

Bind et (omtalt i nummer 6/1999) beskrev væsentlige udgangspunkter for planlægningen og projekteringen af nye skolehuse og opdatering af eksisterende. Bind to redegjorde for forløbet og resultaterne af de tre projektkonkurrencer, som udgiverne havde taget initiativet til: et nybyggeri i Roskilde, en opdatering i Odense og en opdatering/udvidelse i Svendborg.

Med velkommen logik tager det nu udsendte bind tre konkurrencernes i alt 21 projektforslag op til nærmere vurdering fra forskellige lige relevante synsvinkler. I 14 artikler tager 30 forfattere stilling til, hvad vi kan lære af denne massive projekteringsindsats – og det er ikke småting.

Bogen er så stofmættet, at det tager tid at arbejde sig igennem den og at uddrage det, som siger en mest. Nok kalder den sig beskedent et temahæfte, men den er en diger sag på 212 brede sider. Indholdet er så omfattende, at vi her må nøjes med en kort omtale af de artikler, som umiddelbart optog denne læser mest.

Med velberådet hu placerer redaktøren, Mikael Olrik, indlægget af seniorforskerne Karen Attwell og Jens Schjerup-Hansen om skolens friarealer som det første i rækken. Alt for ofte lander udearealerne på sidstepladsen, hvor både entusiasmen og pengene er ved at slippe op – et forhold, som efter de to forfatteres mening også gør sig gældende i de fleste af konkurrenceprojekterne. Attwell og Schjerup-Hansen lægger afgørende vægt på balancen mellem de påtænkte anlæg og de midler, som senere vil kræves for at vedligeholde dem. Det er bekymrende, skriver de, at dette forhold stort set er ignoreret, skønt mange af forslagene synes stærkt plejekrævende.

Redaktøren tager sig selv af bogens måske vægtigste artikel, den om fleksibilitet. I erkendelse af, at en skolebygning som regel har et meget længere liv end de pædagogiske tanker, som herskede på opførelsestidspunktet, er det tvingende nødvendigt, at skolens bygninger relativt nemt kan føje sig efter nye tiders endnu ukendte krav. Konkurrencen viser, at de projekterende satser på varierende rumenheder snarere end på skyde- og foldedøre, men at vi stadig mangler en bearbejdelse af de spændende nye rums møblering.

Bygningsinspektør Jens Dons' artikel om projekternes forhold til byggelovgivningen bør være obligatorisk læsning for kommende skolebyggeudvalg. Nøgternt og overskueligt gennemgår Dons, hvad der skal tages hensyn til, når vi ønsker skoler, som er sikre, sunde og tilgængelige.

Der er mere, meget mere, at hente i denne bog – ikke mindst i dens artikler om udformningen af lokaler til indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen, fagområderne, gruppearbejdet og det pædagogiske servicecenter.

Konkurrencesekretær og arkitekt Flemming Deichmanns dagbogsuddrag giver et interessant indblik i konkurrencens ret specielle udvælgelsesmåde og suppleres af tegnestuen Archinets praktiske eksempel på en planlægningsproces.

Denne omtale kan passende slutte med en replik af kunstneren Øivind Nygård i bogens sidste artikel: 'Arkitektkonkurrencen om fremtidens skolebyggeri fortjener fuld opbakning fra alle sider. Men sandsynligvis vil det også i fremtiden være vanskeligt at få bevillinger, som er store nok til at bygge folkeskoler, så arkitekturen svarer til den betydning, som folkeskolen har for samfundet'.

En konkurrence om Rum – Form – Funktion

i folkeskolen

Temahæfte 2

Redigeret af Mikael Olrik og Inge Mette Kirkeby

212 sider, 175 kroner

Undervisningsministeriets Forlag