Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Øvehæfter til Staveraketten D, E, F, G, H og I

Klik for at skrive manchettekst.

Tove Kettner Heiberg
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Materialet »Staveraketten« bygger på Mette Zieglers staveudviklingsmodel med følgende fem trin: Sproglig opmærksomhed, lydret stavning, lydfølgeregler, morfemer og beherskelse. Inden for hvert trin er der en række delfærdigheder. Ud fra et evalueringsredskab i form af en elevbog og et lærerhæfte afdækker lærer og elev, hvor i staveudviklingen eleven befinder sig, så undervisningen kan tilrettelægges systematisk. Materialet er udviklet på Ordblindeinstituttet i Københavns Amt. Det er beregnet til elever fra første til sjette klasse samt til specialundervisningen.

Til undervisningen er udarbejdet ti elevhæfter, der følger »Staverakettens« systematik. De fire første beskæftigede sig med konsonantforbindelser i forlyd og i udlyd.

Hæfterne D til I, der netop er udkommet, er et træningsmateriale, der er beregnet til de elever, der befinder sig på »Staverakettens« tredje trin. Her arbejdes der med de lydfølgeregler, der gælder for stavning af ord, der ikke er lydrette. Lydfølgereglerne er opdelt i en række delfærdigheder, der behandles i de enkelte hæfter.

»Øvehæfte D« har opgaver med tre konsonanter i udlyd. »Øvehæfte E« indeholder øvelser i at finde ord med lange og korte vokaler. I »Øvehæfte F« arbejdes med vokaltrappen og vokalglidning. I »Øvehæfte G« er emnet kort vokal med dobbeltkonsonant. Der gives både regler, eksempler og en lang række øvelser. Til slut er der nogle underholdende forvekslingsøvelser med ord som »kyse« og »kysse«. I »Øvehæfte H« drejer det sig om kort vokal og stumme bogstaver, disse er også emnet i »Øvehæfte I«. Alle øvehæfter afsluttes med en ordliste. »Øvehæfte E« træner eleverne i at høre forskel i udtalen af lange og korte vokaler. Det er en særdeles vanskelig auditiv øvelse. Her havde det været en hjælp for både elever og lærer, hvis ordlisten indeholdt en »facitliste« med angivelse af vokallængden, som kunne konsulteres i tvivlstilfælde. I de andre hæfter er der en lang række regler, man kan støtte sig til, så her er det ikke så nødvendigt med en facitliste. En række opgaver er illustrerede. Tegningerne er gode og fungerer godt i sammenhængen.

»Staveraketten« er et særdeles godt og gennemarbejdet materiale. Der er en tæt sammenhæng imellem evalueringsmaterialet og undervisningsmaterialet. Når elev og lærer har fundet staveudviklingstrin og den delfærdighed, der skal arbejdes med, vil man kunne gå direkte til øvematerialet. Eleven koncentrerer sig om et problemfelt i hvert hæfte, og via mange forskellige opgaver finder en form for overindlæring sted. Der lægges især vægt på det auditive. Også brug af ordbog trænes. Opgaverne er gode og systematiske.

Materialet er oplagt til specialundervisning, og det vil også kunne anvendes i danskundervisningen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Øvehæfter til Staveraketten D, E, F, G, H og I

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS