"Staveraketten" er sammen med "Læse- og Skriveraketterne" evalueringsredskaber, der kan anvendes i dansk fra 1.-6. klasse og i specialundervisningen.
Ud fra elevens resultater i de enkelte prøver kan man vælge et øvehæfte, hvor eleven kan arbejde på det niveau, han befinder sig.
Nu er de afsluttende materialer udkommet i ovennævnte raketbatteri. Med dette øvehæfte tages de første skridt på stave- og læseudviklingens vej.
Testmaterialet findes på forlagets hjemmeside, hvorfra det kan printes ud gratis. Det består af seks ark med prøver i bogstavkendskab, viden om vokaler, identifikation af første bogstav og antallet af lyde og stavelser i ord samt opgaver med at danne sammensatte ord.
Når eleven har klaret den enkelte test, går han videre med opgaver i øvehæftet. Eleven skal kende over tyve bogstaver for at kunne starte arbejdet med øvehæftet. Det indeholder opgaver i at omsætte sproglyde til bogstaver, gengivelse af antallet af lyde i et ord, dannelsen af sammensatte ord samt identifikation af antallet af stavelser i et ord.
Både testmateriale og øvehæfte er illustreret med enkle tegninger og fotografier i farver. Prøver og øvehæfte er glimrende og anbefales til brug i dansk- og specialundervisningen.
Øvehæfte til Staveraketten trin 1, sproglig opmærksomhed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.