Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ørestad Skole vandt skoleprisen til DM i tegning

En skovhugger med motorsav udelukkende tegnet med ordet ’ost’ var blandt elevholdets tegninger, da Ørestad Skole vandt DM i tegnings Skole versus Skole-konkurrence.

Jennifer Jensen
Start debatten
5. maj 2017, kl. 13:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ørestad Skole havde taget turen fra København til Horsens for at deltage i Skole versus Skole-tegnekonkurrencen for grundskoler på Horsens Kunstmuseum, da DM i tegning løb af stablen i slutningen af april. I syv forskellige discipliner kæmpede de mod de regerende mestre fra Sct. Ibs Skole i Horsens, som har vundet de seneste tre år i træk.

Tegnefestival blev holdt i slutningen af april i Horsens for 10.år i træk, og hvert år deltager med mere end 2100 børn og unge frahele landet. Der er workshops og forskellige konkurrencer - blandtandet Skole vs. Skole-konkurrencen for grundskoler

Det er første gang, Ørestad Skole har deltaget i konkurrencen, og det var billedkunstlærer Rebecca Gøttsch Hansen, der fik ideen til at være med fra et opslag om eventen.

"Jeg synes, det er vigtigt at booste billedkunstfaget, og derfor var det oplagt at være med. Og det har været virkelig sjovt at deltage, for eleverne har udviklet deres tegne-evner meget ved at øve sig i kategorierne", siger hun og fortæller, at hun med en kollega først lavede en optagelsesprøve, hvor skolens 4. og 5. klasse-elever kunne tilmelde sig de syv kategorier, der skulle dystes i til konkurrencen i Horsens. Derefter blev de bedste elever valgt ud til et hold på syv fordelt mellem de to årgange.

Tegneglade børn og unge bliver betragtet som nørder og særlinge hvis de fordyber sig

"Siden vinterferien har vi mødtes cirka én gang om ugen i en halv times tid for at holde eleverne til ilden. De har selv trænet hjemme med øvelser fra Tegnefestivallen, så vi har givet dem feedback på deres tegninger og inspiration til kategorierne. Også på Billedkunstens Dag satte vi tegning på programmet, så eleverne kunne øve sig", fortæller hun.

Vil gerne gøre mere ud af tegning

I konkurrencen blev der både tegnet klassisk tegning, arkitektur, med cirkler og ovaler og meget andet foran et veloplagt publikum, der via storskærme kunne følge hver en streg, som blev sat på papiret.

Se fejringerne af Billedkunstens Dag

"Det var sjovt for eleverne at tegne foran et publikum, for normalt er tegning mest noget, man sidder og hygger sig med alene eller i billedkunstlokalet. Og det er jo kun ekstra godt, at det er med et konkurrenceaspekt, som har motiveret eleverne - og derfor selvfølgelig også rigtig fedt at vinde", siger Rebecca Gøttsch Hansen og tilføjer:

"Vi har ikke decideret undervist i tegning op til konkurrencen, men det vil vi måske gøre næste år. Det er dejligt at vise, at der også er en værdi i at være god til at tegne, ikke kun til dansk eller matematik. Så det har været rigtig godt at være med."

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ørestad Skole vandt skoleprisen til DM i tegning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS