Økonomisk uføre koster skoleledere jobbet

"Vi ved ikke, om det er en tendens, men vi har oplevet flere end tidligere, som enten er blevet afskediget eller degraderet. Der er kommet mere fokus på økonomien og på den økonomiske styring. Det er naturligt, men det ser ud til, at kommunerne handler hurtigere, og det ser vi alvorligt på", siger Anders Balle, formand for Skolelederne.

Det er en ledelsesopgave at holde styr på skolens økonomi, erkender han.

"Det har vi så oplevet nogen, der ikke har haft. Jeg forstår godt, at forvaltningen griber ind over for store millionunderskud, men den bør gøre det i form af hjælp frem for at afskedige. Derudover har vi brug for nogle bedre systemer til at styre økonomien med. De er åbenbart ikke gode nok, siden vi på kort tid har set fire fyringer på grund af underskud på store millionbeløb", siger Anders Balle til folkeskolen.dk.

Skoleleder fritstillet 20 dage før sin pensionering

Også skoleleder Knud Bjerrum efterlyser bedre redskaber. I december blev han uden varsel fritaget for tjeneste fra Damagerskolen i Greve blot 20 dage før sin pensionering. Årsagen var et overforbrug på 3,4 millioner kroner.

"Vi har ikke de nødvendige redskaber, men vi bliver ansvarliggjort, som om vi har. Vi har ikke kunnet skille lønudgifter ud på de forskellige områder. Eksempelvis opdelt på specialklasser eller SFO, så vi hele tiden kunne følge lønsummen kontra vores forbrug", fortæller Knud Bjerrum til bladet Skoleledelse.

Greve Kommune har ganske gode styre- og støtteredskaber, mener Nils Nørbo, der er chef for Center for Skoler i Greve Kommune.

"Vi anerkender, at det er en kompleks og vanskelig opgave, blandt andet fordi vi har givet meget kompetence ud til den enkelte institution - ansvaret er imidlertid utvetydigt skolelederens", siger han

Nils Nørbo vil dog give den centrale budgetopfølgning og kontrol større opmærksomhed for at forebygge, at andre skoleledere havner i samme situation som Knud Bjerrum fra Damagerskolen.

Nej tak til utilstrækkelige resurser

På Kværkeby Skole ved Ringsted begyndte økonomien at halte, da skolen på et år mistede 20 velfungerende elever i en enkelt 6. klasse, fordi et par elever ødelagde det for de andre.

"Da de mange elever forsvandt, henvendte jeg mig straks til min chef og sagde, at vi får et økonomisk problem. 'Det må du bare løse', var beskeden. Det kunne jeg jo ikke. Der manglede 800.000-900.000 kroner ud af et budget på omkring fem millioner", fortæller skoleleder Ole Mølgaard i Skoleledelse.

Efter tre år var underskuddet steget til næsten tre millioner. Chefen ville have Ole Mølgaard til at afvikle over nogle år. Det fik skolelederen til at skrive sin opsigelse med den begrundelse, at skolens økonomi var utilstrækkelig.