Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Økonomisk trængte seminarier får penge

Efter pres har undervisningsminister Bertel Haarder besluttet at fremrykke udmøntningen af midler til lærerseminarierne, så de kan undgå masseafskedigelser og medarbejderflugt. Men pengene kommer for sent, mener en tillidsrepræsentant.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
17. januar 2007, kl. 15:37

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det skulle være sket allerede i oktober, for nu sidder vi med et budget, der indeholder krav om fyringer. Mange af vores gode lærerkræfter er allerede opsagt, og flere er begyndt at lede efter nye job, fordi de ikke ved, hvad der skal ske fremover", siger tillidsrepræsentant Steen Grode fra Frederiksberg Seminarium til det nye nummer af Magisterbladet.

Magisterbladet

Pengene, der nu bliver delt ud, er en del af globaliseringsmidlerne. Det drejer sig om 35 millioner kroner til efteruddannelse og en pulje på 112 millioner til MVU og KVU-området. Pengene skulle først være udbetalt i løbet af 2007, men seminarielærernes fagforening, DM, har presset på for at få Bertel Haarder til at gøre det noget før.

"Det er fint og godt, at der bliver lyttet til os. Samtidig må jeg opfordre til, at vi også får udløst de resterende globaliseringsmidler. Seminarierne befinder sig i en alvorlig økonomisk krise", siger Jette Schmidt, formand for seminarielærerne i magistrenes fagforening DM.

Færre studerende og omlægning til eksamenstaxameter har gjort seminariernes økonomi usikker. Ifølge en rundringning, som Folkeskolen foretog i november sidste år, kunne der blive tale om at fyre mindst 25 lærere. En måned senere havde over halvdelen af seminarierne varslet mindst 45 fyringer til sammen, berettede Magisterbladet.

DM mener fortsat, at der mangler penge til at finansiere reformen af læreruddannelsen, men Bertel Haarder afviser, at de varslede fyringer er en konsekvens af den nye læreruddannelse. Ikke desto mindre behandler DM i øjeblikket en række sager, hvor den nye lov har været brugt som fyringsgrund.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Økonomisk trængte seminarier får penge

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS