I lovforslaget har Undervisningsministeriet budgetteret med en årlig udgift på 160.900 kroner pr. elev. Men KL har beregnet, at det nærmere koster 250.000 kroner.
"Loven er underfinansieret, og det er den største knast i forhold til at få den implementeret", sagde chefkonsulent Jan Bauditz fra KL.
Folketingets uddannelsesudvalg havde indkaldt til høringen for at få klarlagt, hvordan det går med at implementere ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Loven trådte i kraft for et halvt år siden.
Ti organisationer havde hver fem minutters taletid, og økonomien kom til at spille en central rolle. Ikke mindst i KL's oplæg.
"Det vigtigste for os er at få økonomien på plads. Ellers er det svært for kommunerne at budgettere. Men vi mangler dialogen med ministeriet, og den er vi parate til", sagde Jan Bauditz.
Kommunerne er gået til opgaven med et stort engagement, mente Karl Erik Olesen fra Børne- og Kulturchefforeningen. Men der skal ekstra resurser til at etablere en ny ungdomsuddannelse, påpegede han.
Flere oplægsholdere opfordrede KL og regeringen til at få økonomien på plads, så kommunerne ved, hvor de står.
"Uenigheden har ikke ligefrem motiveret kommunerne til at komme i gang med at skabe uddannelsestilbud. Det har ført til store forskelle for, hvilke muligheder de unge har – alt efter hvor i landet de bor", sagde Finn Lambek fra Lederforsamlingen af UU-centre.
Schall Holberg: KL graver sig fast i økonomien
Venstres Britta Schall Holberg brød sig ikke om KL's attitude til loven.
"Jeg er bange for, at KL graver sig fast i økonomien. Jeg savner at høre, hvad KL vil med loven", indledte hun politikernes spørgerunde.
Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre erklærede, at hun for en gangs skyld holdt med KL og kommunerne.
"Hvis kommunerne ikke overholder de økonomiske rammer, kommer regeringen efter dem. Derfor må de vide præcist, hvad de skal levere af økonomi til uddannelsen. Ellers kan de ikke gennemføre lovgivningen. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har et ansvar for at lægge pres på regeringen, for vi kommer ikke et skridt videre, før finansieringen er på plads", sagde Marianne Jelved.
SF's Pernille Frahm spurgte, hvorfor KL ikke fra start havde sagt, at det ville koste mere at uddanne de unge end forudsat i lovforslaget.
"Hvorfor har I ikke sagt, at den gennemsnitlige holdstørrelse på seks elever er for stor, og at lærerne koster mere, fordi kommunerne vælger at ansætte nogle erfarne? Hvor var det henne i forhandlingerne", spurgte hun.
KL: Økonomien skal matche opgaven
Politikerne blev advaret.
"Vi fremførte synspunkterne vores høringssvar", fortalte Jan Bauditz, der også have en replik til Britta Schall Holberg.
"Vores politikere er meget positive over for loven. De synes, den er godt tænkt, og ser den som et led i at nå målet om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, så for os handler det ikke kun om økonomi. Men jeg fik kun fem minutters taletid, og det er vigtigt, at kommunerne kender deres økonomiske rammer. Det er ikke et mål for os at få så mange penge som muligt, men økonomien skal matche opgavens omfang".
Leif Sort fra DLF mindede om, at DLF i sit høringssvar til loven pegede på, at det var en fejlagtig forudsætning, at der ikke ville komme flere elever til, og at ungdomsuddannelsen derfor ikke ville komme til at koste mere, end da amterne tilbød unge uddannelse.
"I 2003 lavede Danmarks Evalueringsinstitut en rapport om kompenserende specialundervisning for voksne og pegede på, at tilbudene til unge varierede meget fra amt til amt. Når de unge så får krav på en uddannelse, skal der selvsagt komme flere elever. Slagsmålet om økonomien står mellem stat og kommuner. For os er det afgørende, at de unge kan få en uddannelse og ikke bliver taget som gidsler", sagde Leif Sort.
Jelved: Klap ikke ministeren på skulderen
Unge kommer i klemme, understregede Morten Carlsson, næstformand i Danske Handicaporganisationer.
"Jeg har hørt hele kommunalbestyrelser sige, at de først vil se på loven til 2009. Hvor svært kan det være, når loven er vedtaget, og et flertal i Folketinget har sagt, at de vil skaffe pengene, hvis det viser sig, at den er dyrere end beregnet? Nu må I sikre, at vi kommer i gang", appellerede han til uddannelsesudvalget.
Oplægsholderne talte ikke kun om økonomi. De pegede på andre knaster, og de gav loven mange roser med på vejen. Det fik Marianne Jelved til at frygte, at undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil misbruge høringen.
"Det nytter ikke, I klapper Bertel Haarder på skulderen, for bagefter konkluderer han, at I alle sammen er glade for loven. Jo, jeg kender ham. I skal stille krav om, at KL og regeringen får løst de økonomiske problemer", sagde den radikale uddannelsesordfører.
Det lå Morten Carlsson fjernt at klappe undervisningsministeren på skulderen.
"Men med de nuværende tilbud er det svært at tro på, at kommunerne har brugt pengene. Ellers lad os se dokumentation for det", sagde han.
Ministeren: Beløbet er til forhandling
Blandt de 50-60 tilhørere sad Bertel Haarder.
"Det er ikke første gang, KL og staten diskutere økonomi, men det lyder som om, KL venter på at få en ekstrabevilling for at kunne gå i gang med at skabe uddannelsestilbud. Sådan er det ikke. Loven står fast, og den giver de unge nogle rettigheder. KL mener ikke, 716 millioner kroner er nok til at finansiere loven, men det beløb er til forhandling, når regeringen og KL mødes for at forhandle om, hvad staten skylder kommunerne i forhold til, hvad staten har lovet borgerne", sagde Bertel Haarder.
Kommunerne er i gang med at løse opgaven, replicerede Jan Bauditz fra KL.
"Det er en stor opgave, som tager tid, og jeg fastholder, at økonomien ikke er drøftet nok. Vi holder med de unge, så vi presser på for at få økonomien på plads. Derfor har vi lavet en masse beregninger, men vi møder ikke særlig stor lydhørhed fra den anden side af bordet".
Økonomisk strid får kommuner til at holde igen på tilbud til unge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.