Økonomisk gulerod skal få skoler til at integrere flere elever

En integrationsgruppe består af fire til seks elever, der har brug for støtte fra 12 til 22 timer om ugen. Eleverne integreres i en almindelige klasse, der får tilknyttet en speciallærer, som tilrettelægger undervisningen sammen med klassens lærere.

"Hvis lærerne vurderer, at eleverne skal have særligt tilrettelagt undervisning for sig selv i en del af tiden, så får de det. Men de skal også fremlægge i klassen og komme med til fødselsdage hos klassekammeraterne, så de føler sig accepteret", sagde Lissi Håkansson, souschef i skolesektoren i Lolland Kommune, på KL's konference om specialundervisning i sidste uge.

Ingen dårlig forretning for kommunen

Skolerne får 50.000 kroner pr. elev. Elever i integrationsgrupper udløser yderligere 88.000 kroner. Skolerne får altså 138.000 kroner at gøre godt med. Omvendt mister de 138.000 kroner, hvis en elev går fra et integreret til et segregeret tilbud.

"For det første vil vi gerne give skolerne et økonomisk incitament for at arbejde med inklusion, og hvis de har 20-30 elever, som er visiteret til en integrationsgruppe, kan de få rigtig mange penge til at lave særlige undervisningstilbud for i almenundervisningen", siger Lissi Håkansson.

Umiddelbart lyder det som en dårlig forretning for kommunen, da det "blot" koster kommunen 119.000 kroner at have en elev i specialklasse. Men det er det ikke på den lange bane, mener Lissi Håkansson.

"Vores udgifter til specialundervisning er ikke eksploderet, og det får integrationsgrupperne dem heller ikke til. Hvis vi sætter tidligt ind, undgår vi de voldsomt dyre segregerede tilbud. Hvis vi først sender et barn på specialskole, vender det meget sjældent tilbage til almenundervisningen", siger hun.

Tildelingen af resurser er ikke tydelig nok

Det er dog ikke let at få skolerne til at ændre kurs og integrere flere elever, indrømmede Lissi Hansen på KL's konference.

"Vores fire skoler er alle fordelt på flere matrikler og ledes af skolechefer. De ved, hvordan vi tænker i skolesektoren, og så tænker vi, at så bliver det ført ud i afdelingerne og videre til lærerne. Men vi må konstatere, at det ikke er tilfældet. Budskabet skal igennem så mange led, at det bliver opfattet meget forskelligt", sagde Lissi Håkansson.

Lolland er blandt de 12 kommuner, der er med i en analyse, som Deloitte har foretaget af specialundervisning for KL, Finansministeriet og Undervisningsministeriet. Kortlægningen viser blandt andet, at tildelingen af resurser ikke er klar og tydelig for skolerne på Vestlolland.

"Det har vi taget til os, for der må ikke være tvivl om, hvilke tilbud vi har, og hvordan vi visiterer til dem. Derfor er vi på vej med et katalog over vores ydelser. Tal gør det ikke alene. Der skal også ske noget inden i hovedet på folk", sagde souschefen fra skolesektoren.

Lærerne får højnet deres kompetencer

En anden udfordring er, at lærerne ikke føler sig klædt godt nok på til opgaven.

"Det er kedeligt, når vi nu har mange børn med særlige behov. Derfor har vi i de næste to år øremærket vores centrale pulje efteruddannelse - og den er stor - til at uddanne speciallærere og AKT-vejledere. Alle lærere får et kursus i klasserumsledelse, vi får uddannet flere læsevejledere, og vi får lærere på LP-uddannelsen år to. Vi sætter rigtig meget ind på at højne kompetencerne hos vores lærere", sagde Lissi Håkansson.