OECD: Nej til skole-ranglister

Rapportens forfattere henviser til erfaringerne fra Storbritannien, hvor skolerne optræder i tabeller a la fodbold-liga i håb om, at konkurrencen i mellem dem kan hæve niveauet:

"I Storbritannien har vi set de negative effekter af ranglister på de ansattes tillid, ambitiøse læreres flugt og ambitiøse forældres flytning af deres børn til skoler højere oppe i tabellen", skriver forfatterne: "Vi har set, hvordan nogle skoler ryger ind i en nedadgående spiral, hvorfra det er næsten umuligt at komme op, og vi har set, hvordan samarbejdet mellem skoler påvirkes af en situation, som gør samarbejdende naboskoler til rivaler".

I Pisa-succeslandet Finland er det kun lærerne selv, der tester deres elever - der er ingen eksterne testforløb i grundskoleårene. I stedet gennemføres der systematiske nationale test af udvalgte skoler. Skolerne får en tilbagemelding om deres resultater, men de bliver ikke offentliggjort:

"Vi anbefaler, at Danmark lærer af disse erfaringer og udvikler en positiv tilgang. Vi mener, at offentliggørelse af data om skolernes præstationer er afgørende, men at disse data skal samles på en måde, der afspejler både deres begrænsninger og deres kompleksistet", skriver forfatterteamet under ledelse af professor Peter Mortimore, der er er tidligere leder af Institute of Education ved University of London.

Den nuværende danske regering har som den første offentliggjort de gennemsnitlige afgangskarakterer fra de enkelte skoler. Pariet Venstre har oven i købet offentliggjort en egentlig rangliste over skolernes præstationer ud fra karakterne set i forhold til en række sociale parametre. Alligevel mener undervisningsminister Ulla Tørnæs ikke, at OECD-rapporten er i modstrid med regeringens politik:

"I det forslag, jeg har lagt frem for forligspartierne om diagnostiske test er der intet krav om, at resultaterne skal offentliggøres. De karakterer, vi offentliggør, er fra afgangsprøven, som er skolens resultat af et helt skoleforløb. Så det harmonerer faktisk meget fint".