Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

OECD: Danske læreres tosprogs-kompetencer skal styrkes

Danske skolelederes og læreres kompetencer i at undervise tosprogede elever skal styrkes. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra den internationale samarbejdsorganisation OECD.

Jan Kaare
Start debatten
23. marts 2010, kl. 15:31

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Rapporten "Migrant Education" ser på, hvor langt Danmark er kommet i retning af at sikre tosprogede elever en ordentlig uddannelse, og forfatterne kommer med en række bud på, hvor der er ømme punkter.

Rapporten fra OECD: Reviews of Migrant Education

Den overordnede konklusion er, at tosprogede halter for meget bag efter andre elever i hele undervisningssystemet og at for mange af dem ender uden en uddannelse.

En af årsagerne er læreres mangel på kompetencer på området, hvilket kommer til udtryk i, at mange af dem ikke føler sig tilstrækkeligt kvalificerede til at undervise tosprogede elever.

Det skal der rettes op på ved at uddanne lærerne bedre og ved at sørge for, at den daglige indsats i klasserne bliver bakket bedre op af skoleledelsen. Det skal blandt andet ske ved at afsætte flere resurser til området.

For store forskelle

Det er også et problem, at der er for stor forskel på indsatsen skoler og kommuner imellem. Undervisningen af tosprogede elever er uensartet og uhensigtsmæssigt forskelligt struktureret.

OECD, som er den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling, anbefaler derfor at der gøres en indsats for at tilbyde mere ensartet sproglig støtte og undervisning overalt i landet.

OECD er varm tilhænger af evaluering, hvilket også gælder undervisningen af tosprogede elever. Men evalueringskulturen er for dårlig på området, mener rapportens forfattere. Der er for mange blinde vinkler i evaluering og tilsyn med undervisningen, og data bliver brugt for lemfældigt.

Forældrene skal involveres

Undervisningsministeriet bør opstille mål, der mindsker afstanden mellem de resultater, som tosprogede opnår i forhold til andre elever, og kommunerne bør sørge for, at elevplaner og andre evalueringsredskaber bliver brugt mere effektivt.

Rapporten peger på, at det er vigtigt, at tosprogede forældre bliver mere involveret i deres børns uddannelse. Det er særlig vigtigt i Danmark, hvor eleverne bliver undervist forholdsvis få timer om ugen.

Undervisningsminister Tina Nedergaard, Venstre, er enig i mange af rapportens formuleringer.

"Det glæder mig, at anbefalingerne er brede og retter sig mod alle niveauer både forældre, lærere, skoleledere, kommunale myndigheder og Undervisningsministeriet. Vi skal være fælles om at styrke udviklingen - det kan ikke ske i et enkelt led i systemet", siger Tina Nedergaard.

I forbindelse med sit 360-graders-skoleeftersyn vil regeringen overveje, om der er områder indenfor undervisningen af tosprogede, hvor der er behov for at gøre mere. Hvis det er tilfældet, vil forslagene i rapporten indgå som en del af grundlaget for overvejelserne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

OECD: Danske læreres tosprogs-kompetencer skal styrkes

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS