OECD: Danmark mangler professions-standarder for lærere

"Der findes hverken en standardiseret certificering af nye lærere baseret på et specifikt sæt af kriterier eller en formel vurdering af, i hvilket omfang en lærer er klar til at påtage sig lærerrollen eller en prøveperiode for nyuddannede lærere. Og mens der er lærervurderings-praksisser på det lokale niveau, så er præstationsvurdering af praktiserende lærere ikke obligatorisk", undrer de fire forfattere sig i OECD-rapporten om udnyttelse af skoleresurser i Danmark (se link under artiklen).

OECD har lavet et såkaldt skoleresurse-review på en række lande, herunder Danmark. Forfatterne Deborah Nusche, Thomas Radinger, Torberg Falch og Bruce Shaw konstaterer, at Danmark bruger relativt mange penge per elev. At man politisk erkender, at der er plads til forbedringer af både kvalitet, fagligt niveau og lighed i uddannelsessystemet inden for de nuværende resurser, og at elevernes præstationer i Pisa ligger nogenlunde gennemsnitligt.

Konsensus bag reformen

"Der er en høj grad af konsensus om behovet for forandring og klare nationale mål for skolesystemet. Folkeskolereformen fra 2014 er bakket op af et bredt partnerskab af regering og civilsamfund, og der ser ud til at være bred enighed blandt de centrale aktører om, at de fleste af forandringerne har været nødvendige for at forbedre skolesystemet", skriver de og understreger, at reformen forbedrer gennemsigtigheden og fornemmelsen af et fælles formål i et ellers meget decentralt skolesystem.

Men reformen stiller store krav til lærere og skoleledere, konkluderer de og anbefaler, at Danmark får en vision for lærerprofessionalisme og en national profil for hele lærerprofessionen. Der skal fokus på forbedring i både læreruddannelse, efteruddannelse, mål- og resultatstyring og skoleledelse.

"Selvom lærernes niveau i self-efficacy som rapporteret i OECD's Talis-rapport fra 2013 er meget højt i Danmark, er der flere aspekter af lærer-professionalisme, som stadig er i et meget tidligt udviklingsstadie i forhold til andre OECD-lande. Det decentraliserede uddannelsessystem i Danmark taget i betragtning, er det ikke alle kommuner og skoler, der kan give lærerne den støtte, de har brug for, for at udvikle deres praksis", hedder det i rapporten.

Invitation til debat: Hvad vil vi med skolen?

"Der ser ikke ud til at være nogen fælles forståelse af faste standarder for lærerfaget. Der er ingen diskussion om, hvad fremragende undervisning er, hverken på den enkelte skole, i kommunerne eller centralt, og ingen benchmarks, som skoler, forvaltninger eller lærere kan måles sig selv op imod", skriver de understreger, at Danmark derved adskiller sig fra rigtig mange andre OECD-lande.

DLF: Nej tak til lærer-standarder

Danmarks Lærerforening siger pænt nej tak til at fastlagte nationale standarder for lærerprofessionen, som alle lærere skal måles op imod.

"Det ligger ikke i dansk skoletænkning", fastslår formand for DLF's undervisningsudvalg Bjørn Hansen. "Vi har tradition for, at man har tillid til den fagprofessionelle lærer, og vi har jo krav om en læreruddannelse. Den skal selvfølgelig holdes ved lige gennem kompetenceudvikling, som kommunerne som arbejdsgiver har ansvaret for at følge op på, samtidig med at lærerne naturligvis udvikles gennem sin praksis i hverdagens arbejde".

Han er ikke begejstret ved tanken om ceritificeringer, der skal gentages og bekræftes eksempelvis hver 5. år:

"Vi bryder os ikke om den mål/veje-tænkning, for hvordan måler man en lærers relation til eleverne eller hvor glade, eleverne er for at gå i skole?"