Danmark bruger en mindre del af driftsudgifterne til skolerne på lærerløn, end man gør i de andre OECD-lande i gennemsnit. Det viser årets udgave af "Education at a Glance" fra OECD.
Danmark bruger således kun 51 procent af de samlede udgifter til skolerne på løn til lærerne, mens OECD i gennemsnit fyrer hele 62 procent af pengene af på lærerlønninger.
Det modsvares af, at 30 procent af pengene i Danmark går til andre personalegrupper end lærere, mens kun 17 procent af gysserne går til andre personalegrupper i gennemsnit i OECD.
DLF: Grotesk, at lærerne skal løbe endnu hurtigere
"Talene viser, at det, der foregår nu, hvor både arbejdsgiverne og regeringen vil have lærerudgiften til at dække flere undervisningstimer, er endnu mere grotesk", siger formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.
"I virkeligheden burde man jo finde merudgiften til flere timer andre steder end i lærerlønninger. Vi kan jo se, at lærerudgiften kun er 51 procent i Danmark, mens den er 62 procent i OECD-gennemsnittet, og 56 procent i Finland. Det viser jo, at der er et potentiale i at hente penge andre steder end på lærerområdet", tilføjer han.
DLF: Penge til flere lektioner kan hentes andre steder
Gordon Ørskov Madsen hæfter sig ved, at 30 procent af den samlede udgift til skoleområdet ligger på andre faggrupper end lærerne. "Og det er altså stadig undervisningen, der er hovedopgaven i folkeskolen", fastslår han.
"Man har gennemført en lovgivning på overenskomstområdet, fulgt op af en ny aftale om en reform af folkeskolen, der har ét overordnet mål, nemlig at få lærerne til at undervise mere, men det her viser med al tydelighed, at man kan hente midler andre steder end på lige præcis lærerudgiften. Det bør man kikke på", siger Gordon Ørskov Madsen.
Hent e-bogen: fortællingen om lærerlockouten
OECD: Danmark bruger færre penge til lærerlønninger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.