Det er Fyens Stiftstidende, der er kommet i besiddelse af den spareplan, som byrådsflertallet af Socialdemokraterne og SF vil offentliggøre senere på dagen. Ifølge den bliver det skolerne, som skal stå for 20 millioner ud af en 73 millioner kroners spareplan for kommunen. Undervisningen beskæres med 12,5 million svarende til cirka 40 lærerstillinger, sfo-pasningen skal skæres cirka syv millioner kr.
"Ubegribeligt" og "chokerende" er blandt de ord, Odense Lærerforenings formand Lone Sinnbeck bruger om spareplanerne. Med de besparelser, skolerne har været igennem de seneste år, er flere skoler allerede kommet ned under det vejledende timetal:
"Med flere skoler på minimumstimetallet vil Odenses folkeskoler ikke kunne leve op til de 'bindende trinmål', som er formuleret i den nye folkeskolelov fra foråret", mener Lone Sinnbeck.
"Det hænger ikke sammen, at politikerne på den ene side ønsker større rummelighed og på den anden side forringer lærernes tid til at tage samtaler med den enkelte elev og det enkelte forældrepar. Dette er så absolut nedskæringer med social slagside, men det vil også gå ud over den helt almindelige elev", siger kredsformanden til Fyens Stiftstidende.
Odense vil spare 40 lærere væk næste år
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.