Odense satser stort på brandalarmer på sine skoler

For tre år siden besluttede byrådet i Odense, at kommunen skulle være den første med brandalarmer på alle sine folkeskoler. Nu er målet nået efter installering af over 14.000 detektorer.

"Uden en alarm er slukningen af en brand afhængig af tilfældigheder, og om der lige kommer nogen forbi skolen og ser branden", siger Hans Ejnar Winther fra Bravida Danmark, som har stået for opsætningen af de 14.115 alarmer på skolerne i Odense.

Det har kostet 21 millioner kroner at udstyre Odenses 40 folkeskoler med automatiske alarmer. Det er en god investering, mener afdelingsleder i Odense Brandvæsen Kristian Dorf Petersen.

" Det kræver politisk vilje at investere så stort et beløb i et anlæg, der forhåbentlig aldrig kommer i brug. Men efter min vurdering har kommunen allerede tjent pengene hjem igen. For nylig gik der ild i en keramikovn på en skole. På grund af alarmen nåede vi ud og fik slukket ilden med det samme", siger han og tilføjer, at der har været en halv snes af den slags redninger i løbet af sidste år på grund af alarmerne.

Brandalarmer havde ikke gjort en forskel

Mandag aften brændte en fjerdedel af Center for Specialundervisning for Voksne, CSV, i Odense. Ilden opstod ved en knallert, som stod parkeret i en atriumgård og er formentlig antændt med benzin fra knallertens tank.

Det er tredje gang på et halvt år, at centret oplever en påsat brand, og så sent som for 14 dage siden udfyldte forstander Leif Karlsson et skema fra Odense Kommune, som ønskede at få overblik over centrets sikkerhedssystemer.

"Det må skyldes, at kommunen påtænker at lave mere sikring. Hidtil har vi kun haft tyverisikring og indendørs kameraer, men de er ikke specielt møntet på brand", siger Leif Karlsson.

Han tvivler dog på, at brandalarmer kunne have hindret ilden i at brede sig mandag aften.

"Branden blev opdaget næsten med det samme af nogle naboer. Men fra det øjeblik ilden tog fat i taget, gik det stærkt", siger forstanderen.

Pap og papir kræver kun en tændstik

Vidner har set en gruppe unge drenge på taget af skolen før branden. Politiet mistænker dem for at have sat ild i knallerten. Men de har næppe tænkt over konsekvenserne, vurderer Kristian Dorf Petersen fra Odense Brandvæsen.

"Mange brande skyldes drengestreger. Drengene har ikke til hensigt at brænde en bygning af. De ville bare se et bål. Derfor handler det om at gøre det svært for dem at tænde ild, så de ikke får tanken", siger han.

På CSV i Odense havde en lærer netop sat knallerten ind i atriumgården, fordi den ikke skulle være til at komme til, mens ejeren var på lejr.

"Læreren har gjort, hvad han kunne for at få knallerten af vejen. Men mange påsatte brande begynder i affaldscontainere. Når de er fyldt med pap og papir skal der kun en tændstik til for at tænde et godt bål", siger Kristian Dorf Petersen..

Brandvæsenet råder institutioner til at placere containerne mindst fem meter fra bygninger, spænde dem fast med kæder og låse dem af, når man går hjem.

"Hvis personalet ikke har nøgler til containerne, risikerer man, at de sætter affald ved siden af, og så er man lige vidt", siger Kristian Dorf Petersen.

Altid drenge der tænder ild

Sidste år blev danske skoler plaget af 96 påsatte brande, og til og med juni i år har der været 46 af slagsen. Alle er enige om, at det er drenge, der begår denne form for kriminalitet, og ofte har de en tilknytning til den skole, det går ud over.

Når unge bevidst sætter ild til en skole, vil de hævne sig eller protestere, siger Sune Qvortrup Jensen, der er sociolog ved Aalborg Universitet.

"Vi har nok alle sammen på et tidspunkt i vores liv drømt om at smide en lort ind i postkassen til en af vores lærere. Skolebrandene kan måske bare være en meget ekstrem måde at hævne sig på skolen".

Sune Qvortrup har også et bud på, hvorfor det lige er ild, drengene benytter sig af.

"Det er let. Det er lidt som at kaste med sten. Det kan enhver knægt finde ud af".

Ikke en af centrets egne elever

På CSV Odense afviser forstander Leif Karlsson enhver tanke om, at en af skolens egne elever har sat ild på skolens afdeling på Døckerslundsvej.

"Vi har de svageste af vores elever på ungdomsuddannelsen på den matrikel, så hvis det var en af dem, ville det være sket i skoletiden, for de er ikke i stand til at bevæge sig hen over et tag. Desuden ville de ikke kunne bære sådan en hemmelighed selv", siger Leif Karlsson.

Han har haft travlt med at finde midlertidige undervisningslokaler. Det er lykkedes. Undervisningen af senhjerneskadede er gået i gang i dag, og på mandag vender de unge på ungdomsuddannelsen tilbage til skolebænken.