Obama: Skolen skal ruste elever til voksenliv

Sådan er essensen af et udspil til en skolereform, som præsident Barack Obama har præsenteret for Kongressen, der udformer nye love.

No Child Left Behind skævvrider

Obama lægger op til en reform af den såkaldte No Child Left Behind-lov, som trådte i kraft i 2002. Denne lov blev foreslået af præsident George W. Bush og opnåede bred politisk støtte. Formålet var at mindske læringskløften, så også de bageste vogne på uddannelsestoget kom med.

Men fordi loven lagde afgørende vægt på, at landsomfattende test skulle sikre, at alle amerikanske børn lærte at læse og regne, gav det en utilsigtet skævvridning. Skolerne skruede op for indsatsen inden for netop læsning og matematik og begyndte decideret at undervise med henblik på, at eleverne bestod testene. Til gengæld forsømte de andre fag - og andre former for pædagogik end katederundervisning.

Og tilmed udeblev det ønskede resultat: En tredjedel af samtlige skoler har ikke været i stand til at opfylde normerne.

En ny begyndelse

Derfor foreslår Obama, bistået af undervisningsminister Arne Duncan, at begynde forfra og sætte et nyt, højtragende mål om, at alle amerikanske skoleelever inden 2020 skal være kvalificeret til at blive optaget på college.

Ideen på det dybere plan er at give mere plads til naturvidenskab, historie, idræt og andre fag end færdighedsfagene. Desuden skal der atter satses mere på blandt andet bred klasseundervisning og problemløsning.

Fremskridt bør i Obamas optik ikke måles på, hvor på en rangliste en given skolen befinder sig efter de nationale test, men ud fra, hvor markante fremskridt skolen gør med den enkelte elev.

Med andre ord: Det er slut med at hænge dårlige skoler ud. I stedet skal forbedringer belønnes.

Der bliver ifølge udspillet indført nye parametre såsom elevdeltagelse, andelen af beståede ved afgangseksamen og det pædagogiske klima. De nationale test i læsning og matematik bevares, men de står ikke længere alene.

Obama-regeringen vifter med et øget tilskud på 29 milliarder dollar (158 milliarder kroner) til de næsten 100.000 offentlige grundskoler i USA i forbindelse med en reform. Pengene vil gå til at fremme en udvikling i den retning, som præsidenten anbefaler:

De bedste skoler vil opnå anerkendelse, den store midtergruppe, som arbejder seriøst på sagen, vil få økonomiske opmuntringer, mens den dårligste tyvendedel risikerer lukning. Som en minimumsforanstaltning bliver bundskraberne sat under administration.

Lærerforeninger føler sig tilsidesat

Umiddelbart er de to store amerikanske lærerforeninger, American Federation of Teachers og National Education Association, ikke just begejstrede for Obamas reformforslag. Begge klager over at være sat uden for indflydelse samtidig med, at der atter placeres et hovedansvar på lærernes skuldre.

Ikke desto mindre er der stor sandsynlighed for, at Kongressen vil gøre Obamas forslag - i modificeret form - til lov inden det såkaldte midtvejsvalg i november.