Nyuddannet historielærer prioriterer dannelse på trods af målstyring

Emneområdet historiebrug er med de forenklede fælles mål blevet opprioriteret og har endda fået sit eget kompetenceområde. Men, mener den nyuddannede historielærer David Svindt Jakobsen, det passer ikke så godt ind i skolereformens kompetencetænkning, og det kan give problemer i den praktiske undervisning.

Historiebrug får større plads i nye Fælles Mål

"Som lærer er jeg interesseret i skolens dannelsesopgave. Jeg vil bidrage til elevernes identitetsudvikling. Denne tilgang ser jeg udfordret af målstyringstænkningen", siger David Svinth Jakobsen. Han har derfor i sin bacheloropgave forsøgt at udvikle en metode, så emneområdet historiebrug kan indgå i et målstyret undervisningsforløb, på trods af at emnet efter hans mening dybest set hører til i en dannelsestænkende og identitetsudviklende didaktik. Hans bachelorprojekt tager udgangspunkt i et konkret undervisningsforløb om historiebrug, som han gennemførte i en århusiansk 9. klasse.

Kompetencemål og kanon hænger ikke sammen

"Jeg har valgt at gå pragmatisk til det" siger han. "Jeg vil ikke sidde i et hjørne med armene over kors og sige, at det her, det kan ikke lade sig gøre. For det kan det. Men det kræver en stor indsats af læreren".

Indblik er udgangspunktet Blandt andet skal læreren skaffe sig et indblik i elevernes historiebrug og historieforståelse inden forløbet sættes i gang. David Svinth Jakobsen interviewede nogle af eleverne i sin 9. klasse for at få den indsigt, men han er klar over, at den metode er for tidskrævende i skolens dagligdag. I stedet forslår han, at man beder klassen om at tage stilling til, om de er enig eller uenig i en række udsagn om historie, for eksempel om historie er kedeligt og om vores viden om fortiden har betydning for, hvordan vi oplever nutiden. "Den metode behøver ikke at tage mere end 10 minutter af en time, og den har den fordel, at den kan gentages efter forløbet, så man som lærer kan se, om eleverne har flyttet sig", siger han.

Øvelsen er selvfølgelig hverken videnskabelig eller ufejlbarlig, men den giver et fingerpeg om, hvor eleverne er henne og dermed et grundlag for at opstille læringsmål for noget, der ifølge David Svinth Jakobsen dybest set ikke kan måles. For sin egen klasse formulerede han blandt andet målene; 'Eleven kan analysere forskellige former for historiebrug' og 'Eleven kan diskutere forskellen mellem brug og misbrug af historie'

Falihos: Målstyring er en styrke

Essay som evaluering - en givende og krævende opgave Et andet element af forløbet var, at hans klasse skulle skrive et essay med titlen: 'Er jeg historie?' "Det var helt fantastisk" siger David Svinth Jakobsen om den del af forløbet. "Der var så mange gode, reflekterede og endda rørende besvarelser. Det viste virkelig, hvad der er på spil, når man underviser i historiebrug."

Men det var også tidskrævende. Netop fordi besvarelserne var så personlige, brugte David Svinth Jakobsen meget tid på feedback, og i nogle tilfælde var han nødt til at gå til klassens faste lærere, fordi eleverne havde skrevet ting, der krævede opfølgning. En skrev for eksempel om sin angst. "Jeg kan godt finde på at gentage den øvelse i en ny klasse, men jeg tror det så vil kræve noget tværfagligt samarbejde, helt oplagt med danskfaget. For det var virkelig tidkrævende", siger David Jakobsen, der i øvrigt afviste at give eleverne karakter for deres essay - selv om de faktisk efterspurgte det. "Jeg kan da ikke give deres personlige oplevelse en karakter." David Svinth Jakobsen planlægger at videreudvikle sin metode og udgive en bog om den. Indtil da kan du læse hans bachelorprojekt på historieweb.dk - følg linket til højre.